Motorola kommer med high end telefoner i 2020
Motorola har mange rigtig udmærkede telefoner på markedet, men de mangler en rigtig topmodel, der for alvor kan presse topmodellerne fra Samsung, Huawei, Sony og så videre. Sådan en ser ud til at komme i 2020, hvor Motorola skulle komme med telefoner med Snapdragon 865 og 765, de to nyeste processorer fra Qualcomm.
Motorola kommer med high end Snapdragon 865 og 765 telefoner i 2020
Det blev slået fast, da Qualcomm forleden introducerede deres nye top-processorer. Snapdragon 865 er den klart mest kraftfulde, men faktisk er 765 mere interessant, da den har indbygget 5G-modem i chip-settet, hvor imod Snapdragon 865 skal have en separat 5G-modem siddende i mobilen.
Motorola har prismæssigt en mobil, der kan matche eller faktisk også overgår en mobil som Samsung Galaxy Note 10+, men det er mest på grund af ny skærmteknik til det bøjelige format – spec-mæssigt er den ikke særlig interessant set med tech-briller.
Motorolas topchef, Sergio Buniac, kunne under lanceringen af Snapdragon 865 og 765 afsløre, at de kommer med premium-produkter allerede i starten af 2020. Det omfatter global lancering af telefoner med Snapdragon 765 og de også komme med “den hurtigste telefon på Qualcomms flagskibsplatform”, som han formulerede det. Det vil sige en mobil med Snapdragon 865.
Se også: Test af Motorola One
Lover 5G med 5 Gbit/s
Motorola lover samtidig 5G på deres telefoner med hastigheder over 5 Gbit/s. Det er dog langt hurtigere end hvad man ellers har set i foreløbige test, så det bliver interessant at se, hvordan det løber af sig.
Motorola oplyste videre, at de har stor succes med deres nuværende strategi med billige men rigtig gode telefoner, hvilket har resulteret i overskud i fem kvartaler i træk. Det bliver spændende at se, hvilket prisleje de introducerer sine kommende topmodeller i. Den bedste telefon fra Motorola her i 2019 har været Motorla One Zoom og de har også netop lanceret One Hyper, der dog først kommer på markedet til januar eller februar – det er en mobil, der hører til i segmentet “value for money” og er ikke en premium-mobil.
Se også: Nyheder om Motorola