Motorola Moto G100 prøver kræfter med nye funktioner og muligheder
Motorola annoncerede i dag sin hurtigste moto G-mobil nogensinde, nemlig moto g100. Det er den første telefon i serien, der benytter en Qualcomm Snapdragon 8-serie Mobile Platform processor. Det er Snapdragon 870, der sidder i den.
Motorola Moto G100 – specifikationer og pris
Kombinerer 5G og WiFi 6
Moto g100 er en af de første telefoner i verden, der bruger den nyeste Snapdragon 870 5G processor. Det betyder, at man får en kombination af 5G og Wi-Fi 6.
Telefonen har 8GB RAM, 128 GB indbygget lagerplads og 1 TB med hukommelseskort. Batteriet er på hele 5.000 mAh – det burde række til et par dages brug.
Skærm og gaming
Skærmen er af CinemaVision-typen på 6,7 tommer i 21:9-format og 90Hz opdateringshastighed. Med et 25 % større farveområde end tidligere og HDR10-certificering bør man få en rigtig god skærm med virkelighedstro farver samt forbedret lysstyrke og kontrast.
Med Qualcomm Snapdragon Elite Gaming-funktioner får man adgang til avancerede tilpasninger og realistisk grafik og det, der altså bør blive en god gaming-oplevelse. Telefonen har Gametime-funktioner, der forbedrer spiloplevelsen.
Kamera med Audio Zoom
Kamerasystemet på moto g100 har en hovedsensor på 64 MP og Quad Pixel-teknologi til 4x mere lysfølsomhed ved lav belysning og et 16MP frontkamera.
Derudover er der vidvinkelkameraer på front og bagside Macro Vision med indbygget ringlys, der lader dig komme fem gange tættere på dit motiv i forhold til et standardobjektiv.
Den nye moto g100 introducerer også den nye Dual Capture-tilstand, hvor du kan optage video ved hjælp af bagside- og selfie-kameraer på samme tid. Så kan du optage både dig selv og dit motiv på én gang.
Motorola introducerer desuden ny Audio Zoom-teknologi i moto g100, der bruger avancerede mikrofoner til at opfange lyden af dit motiv, mens omgivende støj og stemmer filtreres fra for et renere resultat.
Se også: Billig Motorola Moto G
Kommer med Ready For
Moto g100 er udstyret med Ready For, en ny platform, der forbedrer alt, hvad telefonen kan. Denne helt nye mobilfunktion giver brugerne mulighed for at aktivere avanceret emnesporing, når du ringer eller optager. Det vil placere dig centralt i rummet under videoopkald.
Du kan også bruge Ready For til at flytte dit mobilspil op på den store skærm eller brug dine apps på en desktop-skærm, så der er mere plads til at arbejde og spille.
Se også: Anmeldelse af Motorola telefoner
Pris og tilgængelighed
Motorolas nyeste enhed fås i to forskellige farver – Magic White og Magic Blue. De skifter farve, når enheden belyses fra forskellige vinkler.
Moto G100 kan købes i Danmark fra d. 9. april, til en vejledende pris på 3.699 kroner.
Se også: Motorola nyheder