Motorola moto g34 5G: En af de billigste 5G-telefoner

Billig 5G-mobil med kraftfuldt batteri og god skærm? Sådan en finder du med den nye budgetvenlige Motorola moto g34 5G.

Motorola moto g34 5G: En af de billigste 5G-telefoner

Motorola moto g34 5G er den mest budgetvenlige 5G-enhed i moto g-familien og dermed er det også en af de billigste 5G-telefoner på det danske marked og den ligner en god konkurrent til de billigste telefoner fra for eksempel OnePlus.

Til trods for en lav pris, så kommer den alligevel med funktioner, der tidligere var forbeholdt nogle af de bedste telefoner på markedet.

Se også: Billige smartphones

Motorola moto g34 5G

Design og skærm

moto g34 5G har en 6,5 tommer stor skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz, der sikrer en jævn spiloplevelse og videoafspilning.

Vi skal ikke mere end et par år tilbage i tiden, før den slags teknologier var forbeholdt dyre premium-mobiler, så det er skønt at se det i en billig mobil som denne.

moto g34 5G kommer i en specialudgave med vegansk læder og kommer i farverne Charcoal Black og Ocean Green og har et vandafvisende design.

Se også: Telefoner med bedste skærme

Ydeevne og batteri

Som den billige mobil den er, så får man en Snapdragon 695 processor, der dog er betydeligt kraftigere end man kan forvente i prisklassen. Den understøtter naturligvis 5G.

moto g34 5G er udstyret med TurboPower 18 w opladning, som giver flere timers batterilevetid på få minutters opladning. Den store batterikapacitet på 5.000 mAh sikrer lang batterilevetid.

Se også: Hvilke telefoner har lang batteritid?

Kamera og Android 14

Med en 50 megapixel Quad Pixel-sensor kan vi godt sætte næsen op efter gode billeder taget med moto g34 5G – også under dårlige lysforhold.

Det dedikerede Macro Vision-kamera giver brugerne mulighed for at fange selv de mindste detaljer tæt på. Frontkameraet på 16 megapixel med Ultra Pixel-teknologi sikrer skarpere og mere levende selfies end vi har været vant til  – i hvert fald hos Motorola i denne prisklasse.

moto g34 5G kører på Android 14 og vi kan forvente to års opdateringer af styresystemet.

Se også: Hvilke telefoner har det bedste kamera?

Lyd i høj kvalitet

De store stereohøjttalere giver surround sound, beriget med Dolby Atmos-teknologi, så man skulle få en dybere bas og skarpere lydklarhed, selv ved høje lydstyrker.

Lyden loves at levere rigtig høj kvalitet, uanset om du bruger hovedtelefoner med ledning, trådløse muligheder eller eksterne højttalere.

Se også: Telefoner med bedste lyd

Pris og tilgængelighed

Motorola moto g34 5G er tilgængelig i dag til en vejledende pris på 1.399 kroner.

Se også: Nyheder om Motorola