Motorola Moto G6 – super specifikationer for prisklassen
Motorola har netop lanceret den på papiret gode og i hvert fald meget billige Motorola Moto G6 – en flot telefon med rigtig gode specifikationer i forhold til prisen. Se de vigtigste specifikationer og funktioner samt pris på Motorola Moto G6.
Motorola Moto G6: Specifikationer og funktioner
Design og skærm
Forgængeren Moto G5s var en udmærket telefon, men designet og materialerne var ikke værd at skrive hjem om. Det er de til gengæld på Moto G6 – der er tale om et kæmpe skridt frem, både når det gælder design og materialer og de kan fint matche langt dyrere topmodeller.
Den måler 153,8 x 72,3 x 8,3 mm og vejer 167 gram. Skærmen er 5,7 tommer stor med fuld HD+ opløsning og 18:9 Max Vision. Med Max Vision vil Motorola slå fast, at skærmen fylder stort set hele fronten – lige som Samsung kalder deres skærm på S8- og S9-serien for Infinity Display.
Skærmen går dog ikke helt ud til siderne som på for eksempel S9-telefonerne og det er faktisk meget rart, at der er lidt ramme rundt om skærmen, så man ikke utilsigtet kommer til at trykke på skærmen med håndfladen, når man holder telefonen i hånden.
Der følger et gennemsigtigt silikonecover med til at beskytte telefonen med.
Se også: Priser på Motorola mobiler
Brugerflade
Lige som de andre tre nye telefoner fra Motorolas G6-serie, så kommer G6 også med Android 8.0 fra start og der er som sædvanlig tale om en næsten ren Android-oplevelse. Der er tilføjet en række unikke funktioner og muligheder fra Motorolas side, men det er ikke noget, man umiddelbart ser, borset fra første gang man tænder telefonen – man skal grave sig lidt ind i indstillingerne for at finde dem.
Som udgangspunkt får man altså det, man kalder for en stock Android-oplevelse.
Processoren er fra Qualcomm, nemlig Snapdragon 450, hvilket er en noget svagere processor end den nyeste Snapdragon 845, der kommer i topmodellerne. Den er dog med otte kerne og med 1,8 Gz og enten 3 eller 4 GB RAM. Det bliver spændende at teste, om hastigheden i brugerfladen er i orden.
Den indbyggede hukommelse er på 32 eller 64 GB og man kan udvide med microSD hukommelseskort op til 128 GB.
Se også: Priser på de bedste Motorola mobiler
Kamera
Det er usædvanligt at finde et dual kamera i en mobil til 1.800 kroner, så det er positivt at se Moto G6 med to kameraer på bagsiden. Til at udnytte dual kameraet er der blandt andet portræt-indstilling.
Det ene er på 12 megapixel og det andet på 5 megapixel. Blænden er lav, F/1.8 lyder tallet på – det er i rigtig godt for så billig en mobil.
Video kan optages i fuld HD med 1080p og det er også muligt at lave slow motion optagelser. Selfie-kameraet på fronten er på 8 megapixel og det har indstillinger til gruppe selfies, så flere kan være med på billedet på samme tid, der er skønhedsindstilling, ansigtsfilter og manuel indstilling.
Se også: Anmeldelse af Motorola mobiler
Batteri
Batteriet i Moto G6 er fint på 3.000 mAh – for prisklassen er det rigtig godt. Det understøtter lynopladning og der følger en TurboPower charger med i æsken.
Hvor lang tid batteriet holder strøm på én opladning, må en test vise, når vi får den ind på redaktionen.
Se også: Bedste Motorola mobil til prisen
Øvrigt funktioner
Moto G6 er ikke decideret vandafvisende, men vandstænk skulle prelle af på den – et heftig regnskyl eller en tur i svømmebassinet har den formentlig ikke godt af. Telefonen har også ansigtsscanner samt en fingeraftyksscanner placeret på bagsiden.
Når det gælder Bluetooth, taler vi version 4.2, den har Wi-Fi 802.11 a/b/g/n 2.4 GHz + 5 GHz og GPS’en understøttes af A-GPS, GLONASS og BEIDOU.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
Pris og lancering
Motorola Moto G6 skulle være i butikkerne den 4. juni og vejledende pris er på 1.799 kroner.
Se også: Nyheder om Motorola Moto G6