Motorola Moto Z2 Force til Danmark – se pris
Motorola Moto Z2 Force kommer til Danmark til oktober til en pris på 5.999 kroner. Den vil ikke kunne købes gennem teleselskaberne, men via webshops som blandt andet Proshop.
Moto Z2 Force med hårdfør skærm og Snapdragon 835
6.000 kroner betyder, at Z2 Force skal have high end-funktioner og det har den også på flere fronter. Blandt andet er skærmen på 5,5 tommer med 2K-opløsning og af typen OLED. Skærmen er en Shattershield screen som Lenovo siger ikke kan flække og rammen rundt om telefonen er forstærket med 7000 series aluminium.
Motorola Moto Z2 Force virker altså til at være en mobil, der kan holde til det meste.
Processoren er en Snapdragon 835 og den kommer med 6 GB RAM og 64 GB hukommelse og brugerfladen er Android 7.1.1 fra start. Takket være Snapdragon 835 har en 4G med 1 Gbit/s og bluetooth 5.0.
Se også: De bedste priser på Moto mobiler
Kamera
Moto Z2 Force er udstyret med et dual kamera på 12 megapixel med blænde F/2.0 med laser og fasedetektion autofokus. Det kan optage video i 4K og slowmotionvideo i HD med 240 billeder i sekundet.
Frontkameraet er på 5 megapixel med blænde F/2.2.
Batteriet er faktisk ikke særligt kraftigt for en mobil på denne størrelse med 2.730 mAh, men den har dog lynopladning.
Se også: Anmeldelse af Moto mobiler
Pris og salg
Motorola Moto Z2 Force har som nævnt en pris på 5.999 kroner og vil være klar til salg i Danmark i løbet af oktober.
Se også: Nyheder om Moto Z2 Force