Motorola One Zoom kan blive gennembruddet hos de danske teleselskaber

One Zoom, der netop er lanceret, kan blive det store gennembrud for Motorola på det danske marked.

Motorola One Zoom kan blive gennembruddet hos de danske teleselskaber

Motorola præsenterede i går aftes det nyeste skud på stammen i One-familien. Det ligner en mobil, der giver imponerende meget for pengene med flot skærm, godt kamera, lang batteritid og hurtig brugerflade og den er den foreløbige kulmination på de telefoner, som Motorola har sendt ud på markedet siden de for alvor tog det danske marked alvorligt igen for et par år siden.

 

Motorola One Zoom bredt ud hos de danske teleselskaber

Men vigtigere endnu for Motorola er det, at telefonen bliver solgt gennem en række af de danske teleselskaber. Efter Motorolas tilbagekomst på det danske marked solgte de ikke deres telefoner gennem teleselskaberne, som stadig er meget vigtige for et mobilbrands synlighed blandt danskerne, men med Motorola One Zoom bliver telefonen solgt hos teleselskabet 3, Oister, Telia og Call me.

“Vores seneste gennembrud hos de danske tele selskaber er vigtigt, da det jo betyder, at vi kan nu ud til en bredere målgruppe med vores anmelderroste produkter”, lyder det fra Motorolas danske landechef Thor Götz.

Allerede nu kan Motorola One Zoom bestilles hos 3. Telefonen er officielt klar til salg den 13. september, men forudbestiller man telefonen hos 3 inden den 12. september klokken 23.59, får man også et sæt  trådløse høretelefoner, VerveBuds 500, til en værdi af 699 kroner med i købet.

Se også: Priser på Motorola One

 

Kort om Motorola One Zoom

Motorola One Zoom quad-kamera, som inkluderer en 48 megapixel sensor med Night Vision og optisk billedstabilisering. Quad-kameraet har desuden optisk zoom, som gør det muligt at zoome ind tre gange uden at det går ud over billedkvaliteten.

Den har en 6,4-tommer store OLED-skærm i 19:9 format og skærmen har også indbygget fingeraftrykslæser – det er første gang vi ser en indbygget fingeraftrykslæser i skærmen på en Motorola-mobil. Bagsiden af telefonen er designet i fedtafvisende 3D mat satin-glas og det er så godt som umuligt at se fedtede fingre på bagsiden.

Processoren er Snapdragon 675, der er 4 GB RAM og 128 GB hukommelse og så kører den med Android 9 fra start og kan opgraderes til Android 10 som minimum. Se flere specifikationer og funktioner om Motorola One Vision.

Se også: Nyheder om Motorola