Motorola Razr lancering forsinkes til 3. marts pga. coronavirus
Motorola Danmark oplyser nu til mobil.nu, at salgsstarten for Motorola Razr bliver udskudt til den 3. marts – salget skulle være gået i gang i morgen den 6. februar. Årsagen til, at salget udskydes med cirka en måned, skyldes situationen i Kina med coronavirus.
Coronavirus forsinker Motorola Razr-salget
Telia er eksklusiv partner på salget af Razr og telefonen er i dag afsendt Razr til samtlige kunder, som har forudbestilt produktet indtil i går. Det betyder med andre ord, at hvis man har forudbestilt Razr får man den altså som en af få danskere de næste fire uger, indtil salget officielt starter den 3. marts.
Spørgsmålet er dog, om produktionen kan forsinkes yderligere, hvis situationen, som selvfølgelig drejer sig om coronavirussen (Motorola siger dog ikke selv direkte at det handler om coronavirussen) i Kina, ikke bliver løst. For eksempel er der skriverier om, at Foxconn, der samler iPhones, kan være nødt til at holde deres fabrikker i Kina lukket i 3-4 uger endnu, hvilket kan få konsekvenser for produktionen af den kommende iPhone 9. Læs mere om, hvordan Foxconn må lukke fabrikker på grund af coronavirus.
Motorola Razr salget er allerede blevet udskudt en gang i Danmark pga. stor efterspørgsel kombineret med længere produktionstid end først antaget.
Se også: Test af Motorola Razr
Motorola Razr – klapmobil som i gamle dage
Den nye version af Razr er Motorolas første foldbare smartphone og den er designmæssigt inspireret af den originale Motorola Razr klaptelefon fra 2004. I modsætning til for eksempel Samsung Galaxy Fold, der åbnes op ved at slå skærmen til siden som en bog, så åbnes Razr op som en muslingeskal som på klapmobiler i gamle dage.
Den foldbare skærm er på 6,2 tommer, når skærmen er foldet ud.
Se også: Nyheder om Motorola