Nye Motorola-telefoner og -software til virksomheder
Motorola har netop annonceret en betydelig udvidelse af producentens Moto Business Edition-portefølje med lanceringen af to nye smartphones, ThinkPhone 25 og moto g75 5G Business Edition.
Derudover er Motorola kommet med en omfattende softwarepakke rettet mod virksomheder.
Se også: De bedste telefoner til virksomheder
Motorolas fokus på B2B-løsninger
Virksomheder søger i dag ikke kun pålidelige smartphones, men også omfattende administrations- og sikkerhedsløsninger. Motorola har i de seneste år rettet en stor del af sin vækststrategi mod B2B-segmentet.
Motorola har oplevet en vækst på 39 procent i det seneste regnskabsår inden for dette segment. Ifølge Oscar Fernandez Thunström, der er Nordic General Manager hos Motorola, er B2B-markedet afgørende for at fortsætte denne vækst.
Med lanceringen af Business Edition-pakken får virksomheder nu adgang til værktøjer som Moto Device Manager, der muliggør fjernstyring af enheder, og Moto Safe, som giver IT-administratorer mulighed for at deaktivere eller låse mistede enheder.
Disse funktioner understøttes af tre års garanti og certificereret CO2-kompensation.
Se også: Hvilke telefoner er de bedste?
ThinkPhone 25 og Moto g75 5G Business Edition
Den nye ThinkPhone 25 kombinerer Lenovos virksomhedsekspertise med Motorolas mobilteknologi og er først og fremmest en mobil til virksomheder.
Den er udstyret med ekstra hårdført Gorilla Glass 7i og aramidfiber, der er stærkere end stål. Det er altså ikke kun en telefon til kontorjob – den egner sig i høj grad også til for eksempel håndværkere.
ThinkPhone 25
ThinkPhone 25 tilbyder fem års Android-opdateringer og sikkerhedsopdateringer frem til 2029, hvilket gør den til et langsigtet valg for virksomheder. Med et batteri, der holder op til 34 timer på en opladning, er den ideel til travle professionelle, der ofte er på farten.
Den har derudover en 6,36″ stor pOLED-skærm med Corning Gorilla Glass 7i, et 4.310 mAh batteri og en MediaTek Dimensity 7300 processor med 5G. Der er plads til to SIM-kort, og den er IP68 og MIL-STD-810H-godkendt.
ThinkPhone 25 har ThinkShield-sikkerhedsfunktioner med realtidsbeskyttelse og opdagelse af malware og phishing. Dertil har den Moto KeySafe og Smart Connect-funktioner.
Motog75 5G Business Edition
Moto g75 5G Business Edition retter sig mod dem, der har brug for en pålidelig og billig businessmobil.
Den har kamera med optisk billedstabilisering, fem års Android-opgraderinger og seks års sikkerhedsopdateringer. Enheden er også MIL STD 810H-certificeret, hvilket sikrer holdbarhed i krævende miljøer.
I den finder du en 6,78 tommer stor Full HD+ skærm med Water Touch-teknologi, så man kan trykke på skærmen under våde forhold.
Den har en Snapdragon 6 Gen 3-chip, hurtig 5G-forbindelse, AI-funktioner og effektiv ydeevne.
Også i denne finder du Smart Connect-funktion til at dele filer og synkronise enheder som smartphone, tablet og PC.
Se også: IT-sikkerhed er vigtig for virksomheder
Tilgængelighed og pris
Motorola ThinkPhone 25 bliver tilgængelig fra november til en vejledende pris på 3.699 kroner, mens moto g75 5G Business Edition kan købes i Danmark fra midten af oktober til 2.799 kroner.
Se også: Priser og tilbud på Motorola-telefoner
En konkurrencedygtig virksomhedsløsning
Mobilproducenten Apple har Apple Business Manager, mens Samsung har Knox og DeX. Google har Android Enterprise og Pixel for Business.
Med de nye tiltag fra Motorola er producenten endnu mere konkurrencedygtig over for de andre mobilproducenter, som tilbyder løsninger til virksomheder.