Så er det endegyldigt slut for Motorola
Motorola Mobility blev først købt af Google i 2012 og derefter af Lenovo i 2014 og vil nu blive udfaset til fordel for et nyt navn – Lenovo by Moto.
Dermed er det slut med navnet Motorola en gang for alle, selvom det ikke har været brugt siden 2013. Ved CES 2016 i Las Vegas sagde Rick Osterloh, Motorolas direktør: ”Vi vil langsomt udfase Motorola og fokusere på Moto.”
Motorola har været en vigtig del af mobilverden helt fra starten, da de både har stået for en stor del af den infrastruktur, der har gjort netværk muligt, samt for den første mobiltelefon nogensinde. De står også bag nogle af de mest legendariske telefoner, såsom klaptelefonen Razr, der for alvor satte gang i nytænkning inden for design af smartphones. Der solgte i over 100 millioner eksemplarer, men blev en sovepude for Motorola.
Se også: Det koster de mest populære mobiltelefoner
Lenovo: Motorola er vores skattekiste
Efter opkøbet af Motorola udtalte Lenovos CEO, Yang Yuanqing: ”Det er vores skattekiste. Vi vil ikke kun beskytte Motorola som mærke, vi vil også gøre det stærkere”.
Sådan blev det ikke rigtig, og dette må klart ses som et tiltag for at bringe Lenovos navn ind i mobilverden. De er kendt som computerproducent, men er ikke nogen, man regner for noget som producent af smartphones, hvilket denne navneændring skal lave om på. Fremover vil Moto-navnet blive brugt til telefoner i det dyre segment som MotoX, mens Lenovo vil bruge deres eget mærke Vibe til de billiger telefoner.
Vink derfor farvel til Motorola, som vi har kendt det. Logomæssigt vil telefoner som Moto X bære både det blå Lenovo-mærke og Motorolas M.
Se også: Det koster de billigste mobilabonnementer
Den anden store mobilproducent der forsvinder
Motorola er dermed endnu en af de gamle og vigtige mobilaktører, der forsvinder. Først så vi den tidligere kæmpe Nokia, der tabte kampen til moderne smartphones anført af iPhone og som siden hen blev opkøbt af Microsoft.
Se også: Nyheder om Motorola