Huaweis udstyr kan blive fjernet fra Storbritanniens 5G
Ifølge en artikel i The Telegraph kan den engelske premierminister, Boris Johnson, være i gang med at se på mulighederne for at skrue ned for mængden af Huawei-udstyr i det britiske 5G-netværk. Der er tilmed risiko for, at Huawei helt bliver fjernet fra udbygningen af det britiske netværk.
Huawei kan helt miste licens til 5G-udbygning i Storbritannien
Dette kommer efter, at højrefløjspolitikere har argumenteret mod at bruge udstyr fra kinesiske producenter på grund af COVID-19 pandemien. Ingen af de berørte parter udtalte sig om artiklen i The Telegraph.
Tilbage i januar godkendte Johnson ellers Huaweis involvering i 5G-udbygningen med visse forbehold. Restriktionerne handler om at udelukke Huawei fra at stå bag kernen i Storbritanniens 5G-netværk. Det har skåret Huaweis markedsandel ned til 35 procent og holder Huawei væk fra følsomme geografiske områder.
Det gælder for eksempel militære områder. Udbygning af netværk i nærheden af atomkraftværker må Huawei heller ikke være med til.
Se også: De bedste netværk i Danmark
Englænderne skifter pludselig spor
Den oprindelige godkendelse af Huawei som deltager i udbygningen af 5G-netværket i Storbritannien kom efter, at USA’s forsøg på at få Storbritannien til at udelukke Huawei helt og holdent.
Så sent som i sidste måned, sagde en britiske embedsmand, at det var usandsynligt, at den engelske regering ville ændre mening om den oprindelige beslutning. Noget tyder dog på, at det altså kan ske alligevel.
Se også: Nyheder om netværk og 5G