3: Vi garanterer, at Nokia 3310 kommer ind i sortiment
Nokia 3310 er en af de mest omtalte telefoner for tiden – det skyldes, at den gamle klassiker fra 2000 netop er kommet i en ny udgave og der er godt nyt til dem, der er blevet forelsket i den lille buttede telefoner: Teleselskabet 3 garanterer nemlig, at de tager telefonen ind i selskabets sortiment.
Det forklarer Casper Olsen, som er Head of Proposition Management, over for mobil.nu.
Se også: Forskelle på Nokia 3310 (2017) og Nokia 3310 (2000)
3 garanterer Nokia 3310 kommer på hylderne
“Det, vi har set af de nye Nokia-telefoner, er rigtig spændende. Vi er i dialog i med dem, og arbejder på et endeligt line-up, men vi kan nok godt garantere, at Nokia 3310 bliver en del af familien hos 3″.
Det bliver samtidig interessant at se, hvilke af de andre nye Nokia-mobiler, 3 tager ind i sortiment. Nokia har nemlig også lanceret de Nokia 5, Nokia 3 og Nokia 6, der alle er forholdsvis billige mobiltelefoner.
Se også: Nokia 3310 – bedste mobil til børn?
Telenor og Telia også interesseret i Nokia 3310 og de andre nye
Telia og Telenor er to andre teleselskaber, der har udtrykt interesse over for Nokia 3310 og de andre nye Nokia-smartphones, men de går ikke så langt som til at garantere, at de kommer på hylderne hos dem.
Nokia 3310 er en meget simpel 2G-mobil med lang batteritid og den egner sig godt til folk, der har behov for lang batteritid og til børn der skal have deres første mobil.
Se også: Nyheder om Nokia