Nokia 2.1 – batteri på 4.000 mAh og ren Android til 750 kroner
Nokia 2.1 er den tredje og billigste af de nye billige mobiltelefoner, som HMD Global netop har præsenteret (Nokia 5.1 og Nokia 3.1 er de to andre) og den kommer lige som de to andre til Danmark i løbet af tredje kvartal i år – og prisen er presset totalt i bund. Funktioner, specifikationer og priser på Nokia 2.1.
Nokia har netop præsenteret tre nye telefoner, der alle tre kommer til Danmark i løbet af tredje kvartal 2018. Der er tale om Nokia 5.1, Nokia 3.1 og Nokia 2.1 – vi ser her nærmere på Nokia 2.1.
Se også: Priser på Nokia 2
Specifikationer på Nokia 2.1
Mål: 153,6 x 77,6 x 9,7 mm
System: Android 8.1
Processor: Snapdragon 425
Skærm: 5,5 tommer, HD (1.280 x 720 pixel), Corning Gorilla Glass (version ikke oplyst)
RAM: 1 GB RAM
Hukommelse: 8 GB+ plads til hukommelseskort op til 128 GB
Batteri: 4.000 mAh
Datahastighed: 150/50 Mbps (4G)
Kamera: 8 megapixel, autofokus
Frontkamera: 5 megapixel
Video: HD, 720p
Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n, Bluetooth 4.2, microUSB
GPS: Ja, (A-GPS, Galileo)
FM-radio: Ja
NFC: Ja
Øvrigt: Jackstik, Accelerometer, Gyrosensor, kompas
Se også: Priser på de bedste Nokia mobiler
Kort om Nokia 2.1
Det helt store nummer på Nokia 2.1 er batteriet på 4.000 mAh – samt prisen. Et batteri på 4.000 mAh er faktisk ikke uhørt i billige telefoner, men det er alligevel godt gået med så kraftigt et batteri i Nokia 2.1. Det skulle meget gerne give batteri til to dages brug – også selvom man bruger mobilen ret meget.
Sammenlignet med Nokia 2 er der kommet 20 procent større skærm i 16:9 format, dobbelte stereohøjtalere og hurtigere opladning af 4.000 mAh-batteriet i Nokia 2.1.
Nokia 2.1 består af en rundet skal af polykarbonat med metaldetaljer og den loves at være ret robust. Telefonen kommer med Qualcomm Snapdragon 425-processor, der i følge Nokia giver 50 procent bedre ydeevne end i forgængeren Nokia 2 – dermed skulle brugeroplevelsen bliver markant bedre end i forgængeren.
Nokia 2.1 har kameraer på for- og bagsiden på 5 og 8 megapixel og kommer med Android 8 fra start. Det er Go Edition-udgaven, den kommer med – Go Edition er designet til smartphones med op til 1 GB hukommelse.
Se også: Anmeldelse af Nokia mobiler
Pris og tilgængelighed
Nokia 2.1 kommer i farverne Blue/Copper, Blue/Silver og Grey/Silver og er tilgængelig i de danske butikker i tredje kvartal 2018. Prisen er pt. kun tilgængelig i US dollars og den lyder på 115 dollars. Det svarer til en pris på cirka 750 kroner.
Se også: Nyheder om Nokia 2.1