Nokia 3 er billig Android-mobil med stor skærm og fornuftige specifikationer

Nokia 3 kommer med skærm på 5 tommer, kamera på for- og bagside på 8 megapixel, autofokus og godt blændetal. Det er nogle af nyhederne i den nye billige Nokia 3.

Nokia 3 er billig Android-mobil med stor skærm og fornuftige specifikationer

Nokia 3 er lavet i polycarbonat, samme materiale som nogle af de første Lumia-mobiler også kom i – for eksempel Lumia 800.

Den måler 143,4 x 71,4 x 8,48 mm og kommer i farverne hvid, sort, blå og kobberhvid.

Nokia 3 med 5 tommer skærm

Skærmen er 5 tommer stor i HD-opløsning og er af typen Corning Gorilla Glass.

Det oplyses ikke, hvilken version af Gorilla-glasset, der er tale om, men vi gætter på version 4 – den nyeste udgave hedder Gorilla Glass 5 og ser ud til at være forbeholdt de nyeste topmodeller.

Se også: De bedste smartphones

 

Fint kamera på Nokia 3

Der er et kamera på 8 megapixel på bagsiden og også foran og begge kameraer har autofokus samt blænde F/2.0 – så den burde være helt okay til at tage både almindelige billeder og selfies.

Se også: Mobiltelefoner med bedst kamera

Kører med ren Android 7.0

Nokia 3 har Android 7.0 Nougat og ser ud til at køre en stort set helt ren Android-brugerflade. HMD, selskabet der har licens til at sælge Nokia-mobiler, understreger selv, at Nokia 3 komme med den fulde pakke af Googles tjenester og intet andet unødvendigt ekstra.

Det understreges samtidig, at det er med til at sikre jævnlige opdateringer af brugerfladen.

Se også: Mobiltelefonens historie

Hukommelse, batteri op opkobling

Hukommelsen er på 16 GB og understøtter microSD med plads til 128 GB hukommelse. Batteriet er på 2.650 mAh, hvilket lyder helt fint for en mobil som denne.

Endelig kan man vælge en udgave af Nokia 3 med enten plads til et simkort eller til to simkort – Nokia A3 har 4G med 150 Mbit/s som teoretisk max-hastighed. Den har naturligvis også Wifi med de hastigheder, der følger med her.

Se også: Anmeldelse af Nokia mobiler

Pris og dansk lancering af Nokia 3

Det virker usandsynligt, at Nokia 3 rammer det danske marked i første omgang.

Pressebillederne er meget fokuseret på det asiatiske marked og HMD, selskabet bag Nokia, har også tidligere lanceret Nokia 6 kun i Kina. Det virker derfor til, at Nokia følger samme strategi for Nokia 3 – måske med en lidt bredere lancering, men i hvert fald forbeholdt Asien.

Nokia A3 har en pris på 139 euro, altså godt 1.000 kroner.

Se også: Nyheder om Nokia