nokia 8 sirooco test anmeldelse 4

Nokia 8 Sirocco: Første test og indtryk – anderledes og flot mobil

Nokia 8 Sirocco ligner et rigtig spændende bekendtskab med lidt anderledes design og rigtig gode specifikationer og funktioner. Første indtryk og test af Nokia 8 Sirocco.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nokia 8 Sirocco: Første indtryk og test

Design og skærm

Det første der slår mig ved Nokia 8 Sirocco, da jeg pakker den ud af æsken er, hvor lidt den egentlig føles. Jeg må lige tjekke skærm-specifikationerne igen for at sikre mig, at de 5,5 tommer, som jeg husker skærmen skulle være på, stemmer. Og det gør de. At jeg kommer i tvivl skyldes nok, at jeg har siddet med iPhone 8 Plus i et par timer inden. iPhone 8 Plus har også skærm på 5,5 tommer, men er næsten 18 millimeter længere og 5 millimeter bredere end Nokia 8 Sirocco.

Sagt på en anden måde: Nokia 8 Sirocco er en meget kompakt mobil uden at være klodset.

Telefonen føles velbygget og er vandtæt med IP67 klassificering – 1,5 meter dybt vand i 30 minutter kan den klare. Tasterne på højre side er nærmest usynlige – de burde dog nok have været lidt lettere at mærke med fingeren.

OLED-skærmen har always on-funktion, som vi kender fra Samsungs high end telefoner og skræmen med 2K-opløsning er rigtig flot.

nokia 8 sirooco test anmeldelse nokia 8 sirooco test anmeldelse

Se også: Telefoner med bedste skærme

 

Brugerflade

Brugerfladen er Android 8.0 Oreo og den drives af Snapdragon 835 og 6 GB RAM og den har 128 GB hukommelse. Brugerfladen er nærmest fuldstændig ren Android uden tilføjelser fra Nokias side og man får altså en meget simpel brugerflade, der er rigtig hurtig.

Snapdragon 835 er sidste års top-processor og selv om den nyeste Snapdragon 845 er kraftigere, så vil de færreste kunne opleve forskel.

Se også: Telefoner med hurtig brugerflade

 

Kamera

Kameraet i Nokia 8 Sirocco er interessant. Der er tale om et dual kamera, begge med 12 megapixel. Det ene er med blænde F/1.75 og har optisk billedstabilisering, mens det andet har blænde F/2.6. Derudover er der Carl Zeiss-optik, dual pixel fasedetektion autofokus og 2 x optisk zoom.

nokia 8 sirooco test anmeldelse

Dual kameraet kan typisk bruges med fordel ved portrætbilleder og makrobilleder, men den ser ikke ud til at være særlig skrap til at lave den her slørede effekt af baggrunden. Andre telefoner har en meget mere aggressiv sløring af baggrunden og det kan til tider være for meget, men den er næsten for vag på Nokia 8 Siroccco.

nokia 8 sirooco test anmeldelse kamera

Se også: Mobiltelefoner med bedste kamera

 

Batteri

Batteriet er på 3.260 mAh og det understøtter lynopladning. 3.260 er ikke sindsoprivende for en mobil som denne, men det er bestemt heller ikke dårligt. Jeg oplever batteritiden her i starten til at være som den plejer på de fleste Android-mobiler, nemlig til en dags brug.

Se også: Smartphones med lang batteritid

Pris

Nokia 8 Sirocco kan pt. kun købes hos YouSee i Danmark og prisen starter ved 6.100 kroner med abonnement i seks måneder. Telefonen i sig selv står til 4.800 kroner hos YouSee. Er telefonen prisen værd? Umiddelbart virker den til at være et interessant bekendskab, men prisen virker også lige nu til at være i overkanten sammenlignet med de telefoner, man ellers kan få på markedet i dag.

De kommende dage tester vi telefonen efter i sømmene og du kan læse stor test af Nokia 8 Sirocco her på mobil.nu inden for nogle dage. Du kan sammenligne priser på Nokia 8 Siroccotelepristjek.dk.

Se også: Nyheder om Nokia 8 Sirocco