Nokia 9 lancering til januar 2018 – men lugter vel rigeligt af 2017

Nokia 9 er næste topmodel fra comeback-firmaet og den menes at komme til januar 2018 - specifikationerne har vi dog allerede set på mange andre telefoner fra 2017.

Nokia 9 lancering til januar 2018 – men lugter vel rigeligt af 2017

Nokia 9 skulle være på trapperne, og selvom vi endnu ikke har en officiel dato, siger kilder, at den bliver præsenteret 19. januar og trods en for Nokia høj pris, koster den stadig langt mindre end de dyre iPhone X og Samsung Galaxy Note 8.

 

Pris for Nokia 9

Det er MyDrivers, der har publiceret rygtet, der også fortæller, at telefonen formentlig kommer til at koste omkring 560 dollars for 64 GB-versionen (dansk pris med moms cirka 4.500) og 635 dollars for 128 GB-versionen (dansk pris med moms på cirka 5.000 kroner. Begge versioner med 6 GB RAM.

Tidligere har vi hørt priser for telefonen, der er lidt højere, men der er stadig ikke tale om en billig telefon. Dog er der stadig langt op til de priser, man skal give for andre af årets flagskibe som iPhone X og Samsung Galaxy Note 8.

Se også: Priser på Nokia telefoner

Specifikationer for Nokia 9

MyDrivers skriver også, at selskabet bag Nokia-telefonerne, HMD Global, også kommer til at præsentere Nokia 8 (2018) ved eventet 19. januar. Begge telefoner skulle efter sigende har skærme i det populære 18:9 forhold, og indeni sidder Qualcomms Snapdragon 835-chip. Dual kamera og IP67-klassificering, der sikrer modstand mod vand og støv. Dog har ingen af telefonerne stik til høretelefoner.

Skærmen på Nokia 9 menes at være 5,5 tommer og i QHD-opløsning. Den nye version af Nokia 8 har vi ingen skærmspecifikationer for, men den oprindelige version har en skærm på 5,3 tommer, også den med QHD-opløsning. Derfor er det ikke urimeligt at forestille sig at 2018-versionen kommer til at få samme størrelse skærm.

Se også: Anmeldelse af Nokia telefoner

 

 

Lugter lidt for meget af 2017

Bliver det sådan, bliver netop skærmstørrelsen måske den største forskel på de to modeller. Specifikationerne generelt på de to telefoner følger meget godt specifikationerne for mange andre topmodeller fra 2017, så Nokia-modellerne kan hurtigt komme til at virke passé. Måske er det derfor, Nokia 9 har en relativt lav pris, når den kommer i starten af 2018.

(Telefonen på billedet er ikke af Nokia 9, men af Nokia 8).

Se også: Nyheder om Nokia