nokia 9 launch

Nokia 9 lanceres 21. august efter utallige rygter

Nokia kommer til at have et event, der finder sted i morgen den 21. august. Ved det event skal de præsentere det, en teaser har kaldt ”den meste ventede telefon”. Det kan ikke dreje sig om ret meget andet end Nokia 9.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nokia 9 event – lancering den 21. august

Eventet blev afsløret via Twitter, hvor Nokia lagde et promotionbillede op, der viser den mystiske telefon, der gemmer sig i en skyggeverden. Vi ved altså ikke med sikkerhed, at det rent faktisk er Nokia 9, men der har været rygter om den telefon i noget nær en evighed og både det ene og det andet om telefonen er lækket ud, så vi i hvert fald er ret sikre på, at HMD har været i gang med at udvikle den.

Det er dog efterhånden et stykke tid siden, det seneste rygte om Nokia 9 kom. Måske fordi rygtesmedene har haft travlt med kommende Apple-telefoner, Samsung Galaxy Note 9, Huawei Mate 20 og alle de andre.

Se også: Priser på Nokia mobiler

 

Rygter om Nokia 9 – specifikationer og funktioner

Vi kan derfor lige opfriske hukommelsen og nævne de rygter, der tidligere har været om Nokia 9. Den skulle efter sigende have Qualcomms Snapdragon 845-chip med enten 4 eller 6 GB RAM og enten 64 eller 128 GB hukommelse. Skærmen kan være at OLED-variant med en indbygget fingeraftrykslæser.

Designet forventes at være lig Nokia 8s, men måske med en lidt større skærm i 18:9-forhold. Der har også været talt om, at den bliver vandtæt.  Nokia vil gerne satse på kameraerne i telefonerne, og vi regner derfor med, at den udrustes med Carl Zeiss-optik. Alt andet end mindst et dual kamera er svært at forestille sig og her forventer vi enten to sensorer på henholdsvis 12 og 13 megapixel eller to gange 13 megapixel. Der har været rygter om begge kombinationer. Systemet er formodentlig Android 9.0 Pie.

 

Der har været talt om lancering i september i forbindelse med IFA Berlin, men med en præsentation 21. august, kan lanceringen blive tidligere.

Se også: Nyheder om Nokia 9