Nokia skal reducere udgifter med 5,2 milliarder kroner

Nokia kom ud af 3. kvartal med tab og har annonceret, at vil skære ned i antallet af stillinger for at reducere udgifter med 5,2 milliarder kroner.

Nokia skal reducere udgifter med 5,2 milliarder kroner

Nokia har netop meldt ud, at de har iværksat et spareprogram, der skal barbere 700 millioner euro, cirka 5,2 milliarder kroner, af selskabets udgifter og det skal ske senest i 2020. Udmeldingen kommer i kølvandet på et på endnu et kvartal med stort underskud, dog markant mindre end underskuddet i 3. kvartal 2017.

I 3. kvartal 2017 lød underskuddet på 183 millioner euro, mens det var på 79 millioner euro i 3. kvartal 2018.

Se også: Priser på Nokia mobiler

 

Nokia vil fyre sig til besparelser på 5,2 milliarder kroner

Besparelserne på de 5,2 milliarder kroner skal findes inden for en bred vifte af områder, men kommer naturligvis til at betyde fyringer. Nokia vil også satse mere på at digitalisere og automatisere produktionen som en del af fyringsrunden. Hvor mange ansatte, der skal fyres, er ikke oplyst.

Nokia slår fast, at denne strategi er den rette for selskabet, men at de vil tage ansvar for de ansatte, der bliver ramt og Nokia vil bedst muligt hjælpe de ramte ansatte videre og støtte dem, der får behov for det.

Nokia omsatte for 5,4 milliarder euro i 3. kvartal 2018 og forklarer, at de er klar til fremtidens 5G. Cirka halvdelen af Nokias omsætning kom fra Nokias patenter og de har netop meldt ud, at de har forlænget en stor licensaftale med Samsung, en aftale der stod til at udløbe her i 2018.

Se også: Nyheder om Nokia