Alt om Pixel 4 og Pixel 4 XL – funktioner og pris
Endelig blev det tid for Google at præsentere os for de nye telefoner i Pixel-familien, Pixel 4 og Pixel 4 XL. De fleste rygter og lækkede oplysninger, vi har fået de seneste måneder, viste sig at stemme, og her har vi en gennemgang af det hele.
Pixel 4 og 4 XL – funktioner og specifikationer
Skærm, processor og hukommelse
Pixel 4 kommer med Snapdragon 855 fra Qualcomm sammen med 6 GB RAM. Skærmen er på 5,7 tommer i FHD og med 90 Hz refresh rate, mens Pixel 4 XL har større skærm – 6,3 tommer i QHD. I toppen af skærmen er den en kant men ingen notch.
Man kan vælge mellem flere forskellige mængder intern hukommelse fra 64 til 128 GB.
Kamera med OIS og EIS
Begge telefoner har også dual kamera med en telelinse og den almindelige sensor. Den almindelige sensor er på 12,2 megapixel (f/1,4 i blænde) og telelinsen er på 16 megapixel (f/2,4 i blænde).
Der er desuden optisk billedstabilisering og elektronisk billedstablisering. Desværre er der ingen vidvinkel. Selfiekameraet er på 8 megapixel (f/2,0 i blænde) og med et FOV på 90 grader.
Super-res Zoom-funktionen kombinerer optisk og digital zoom, så man får rigtigt gode billeder med dual-kameraet. Google har ry for at lave rigtig gode kameraer på deres mobiltelefoner.
Se også: Telefoner med bedste kamera
Batteri
Til gengæld skal vi ikke sætte næsen op efter gode batteritider. Batteriet er på 2.800 mAh og man kan lynoplade med 18 W eller lade den trådløst. Pixel 4 XL har et større batteri – 3700 mAh.
Se også: Telefoner med lang batteritid
Øvrige funktioner
Ellers er en af de funktioner, Google lægger fokus på ved telefonerne, deres radarsensor, der kan mærke bevægelse og skal låse telefonen op hurtigere, så man kan fotografere med det samme. Derudover kan man styre telefonen med bestemte håndbevægelser og for eksempel slå alarmen fra ved at vinke med hånden.
Se også: Find billige mobilabonnementer
Pris på Google Pixel 4 og 4 XL
Vil man have fingrene i en af de nye Pixel 4-telefoner, kan man allerede nu bestille dem. Pixel 4 for en pris på 799 dollars og Pixel 4 XL for 899 dollars. Fra 24. oktober er telefonerne i handlen nogle få steder i verden, bare ikke i Danmark. Google har ikke rigtig præsenteret os for en forklaring på, hvorfor deres telefoner ikke sættes til salg i Danmark, men de kan dog købes fra webshops, der er parallelimporteret dem til Danmark.
Tre farver kan man vælge imellem. Clearly White, Just Black og en limited edition, der hedder Oh So Orange.
Se også: Nyheder om Pixel 4 / 4 XL