Carl Peis Nothing klar med første telefon i 2022
Nothing annoncerede i sidste uge sit samarbejde med Qulacomm og de kan være i gang med udviklingen af sin første smartphone. Ifølge et rygte fra 91Mobiles har Carl Peis startup planer om at lancere sin første telefon en gang i begyndelsen af 2022 og vil dermed tage kampen op med de bedste Android-telefoner.
Nothing-mobiler bygges på Snapdragon
Rygtet giver ingen detaljer om specifikationer eller funktioner i telefonen, men formentlig kommer den til at køre på en Snapdragon-chip fra Qualcomm. Nothing har bekræftet, at netop Snapdragon-platformen bliver en del af selskabets kommende produkter. Vi forventer os også, at telefonen får et minimalistisk design.
I januar i år opkøbte Nothing Andy Rubins mærke Essential og med det alle selskabets trademarks, logoer og patenter. Det er ganske sandsynligt, at Nothings første telefon kommer til at indeholde i det mindste noget af Essentials teknologi.
Se også: De bedste billige telefoner
Nothing også på vej med egen powerbank
Udover en ny smartphone siges det også, at Nothing er i gang med at udvikle en egen powerbank med navnet Nothing Power. Den skal efter sigende komme på markedet inden årets udgang.
Det eneste produkt, Nothing har på markedet lige nu, er Ear, et par TWS earbuds. De kom i juli i år og har aktiv støjreducering og en række andre gode funktioner til en pris på blot 899 kroner. Vi var svært godt tilfredse med headsettet: Test af Nothing Ear 1
Med tanke på, at Nothing begyndte reklamekampagnen flere måneder, inden Ear kom på markedet, er det ikke overraskende, hvis de også snart begynde at reklamere for deres første smartphone.
Nothing har ikke kommenteret rygtet.
Se også: Nyheder om telefoner