Googles Pixel 6 og 6 Pro har fokus på smarte funktioner og foto
I måneder har vi hørt rygter og lækkede oplysninger og de seneste uger er der trillet teasere ind, så det var ikke meget ukendt farvand tilbage for Googles Pixel 6 og 6 Pro at boltre sig i til lanceringen. Men nu er telefonerne officielle og i modsætning til sidste års mellemklasse specifikationer er der denne gang tale om specifikationer i topklasse med fokus på ydeevne, smarte funktioner og fotografering.
Pixel 6 og 6 Pro
Først og fremmest har telefonerne Googles nye specialudviklede Tensor-chip. 5nm-chippen har en octa-core processor med to kraftfulde Cortex-X1 kerner, hvilket gør telefonerne til de første med mere end en.
Der er også to mellemklassekerner samt fire strømeffektive kerner.
AMOLEd-skærm og forskellig refresh rate
Pixel 6 har en AMOLED-skærm på 6,4 tommer med 1080p med en refresh rate på op til 90 Hz. Pixel 6 Pro er lidt større og har en del fordele i forhold til standard Pixel 6. Skærmen er større, nemlig 6,7 tommer, skarpere med 1440p og har hurtigere refresh rate på 120 Hz.
Det er en LTPO AMOLED-skærm, så man har forskellig refresh rate til forskellige opgaver for at spare på batteriet. Begge telefoner er dækket af Gorilla Glass Victus, men skærmen på Pixel 6 Pro er mere buet, det Google kalder 3D-glas. Begge har også indbygget fingeraftrykslæser, formentlig optisk.
Se også: Telefoner med bedste skærm
Masser af AI-baserede kamerafunktioner i Pixel 6
Den særlige billedprocessor, som telefonerne er udstyret med, lover godt. Magic Eraser fjerner automatisk støj fra billederne, Face Unblur vælger et skarpt ansigt fra en række billeder og bruger det til actionbilleder og Portrait Mode er endnu bedre end tidligere med forbedret adskillelse af delelementer og bedre gengivelse af hudtoner.
Night Mode og Astrophotography er også blevet forbedret i forhold til tidligere Pixel-telefoner.
Pixel 6 Pro har bedre kamerahardware med dedikeret 4x zoomkamera, der sidder foran en stor 48 megapixel-sensor. Den hævder Google kan gå op til 20x zoom ved hjælp af Super Res Zoom. På forsiden har Pixel 6 Pro et ultra vidvinkel selfiekamera med fixfokus, mens Pixel 6 må nøjes med et almindeligt selfiekamera på 8 megapixel.
Se også: Bedste telefoner på kamera og video
Slipper meget mere lys ind i kameraet
Ellers er kameraspecifikationerne de samme for de to telefoner – en 1/1,3 tommer Samsung GN1 sensor på 50 megapixel, der kombinerer pixel til et samlet billeder på 12,5 megapixel og en ultra vidvinkel på 12 megapixel.
Hovedsensoren på 50 megapixel er en stor forbedring i forhold til hovedsensoren i Pixel 5, der havde sammen størrelse som i Pixel 4, 3 og 2. Faktisk er stigningen i den mængde lys, der slipper igennem, på hele 150 procent.
Live Translate på 55 sprog
Begge modeller har Live Translate, der kan oversætte beskeder, billedtekster eller tekst fra kameraets søger på op til 55 sprog.
Ved hjælp af Tensor chipsettet kan telefonerne fungere som tolk i fransk, tysk, italiensk, japansk, portugisisk og spansk, helt flydende.
5 års opdateringer
Tensor har en indbygget Titan M2 sikkerhedschip, der beskytter dine billeder, beskeder og følsomt data fra angreb udefra.
Lidt pralende tilbyder Google fem år sikkerhedsopdateringer af Pixel 6-telefonerne og Android-opdateringer i tre år.
Se også: Hvilke Android-telefoner får opdateringer i længst tid?
5.000 mAh batteri og 30W opladning
Pixel 6 Pro har et større batteri til det større format, 5.000 mAh, mens Pixel 6 må nøjes med 4.600 mAh. De kan begge lades med 30W via kabel eller 21/23W trådløst med Googles nye Pixel Stand-oplader. Ingen af opladerne er med i æsken.
Se også:
Pris og tilgængelighed
Vælger man Pro-modellen, får man en telefon med blank aluminiumramme, og kan vælge mellem seks farver, Cloudy White, Sorta Sunny eller Stormy Black. Der er flere varianter at vælge imellem, når det gælder hukommelse, 12/128 GB, 12/256 GB og selv 12/512 GB. Priserne begynder ved 898 euro i Europa, og 899 dollars i USA.
Pixel 6 har en aluminiumramme med tekstur og kan fås i tre farver, Sorta Seafoam, Kinda Coral og Stormy Black. Her kan man vælge mellem 8/128 GB eller 8/256 GB med startpriser på 649 euro i Europa og 599 dollars i USA.
Forhåndsbestillingen er åbnet og de forventes at komme ud til kunderne fra 28. oktober. Desværre er der stadig intet nyt om, hvorvidt telefonerne kommer officielt til salg i Danmark.
Se også: Nyheder om telefoner