LG smider håndklædet i ringen – stopper mobilsalget

LG opgiver som rygterne har lydt sin mobilafdeling, der har givet gigantisk milliard underskud de sidste mange år.

LG smider håndklædet i ringen – stopper mobilsalget

Mobilproducenten var en gang en af de helt store mobilproducenter, men de stopper snart salget og produktionen af telefoner. Det sker fra den 31. juli. I stedet vil de fokusere på at lave dele til elbiler og automatisering af private hjem.

LG stopper mobilsalget efter tab på 28 milliarder kroner

Rygterne om, at LG vil droppe mobilsalget har stået på i nogen tid og kommer ikke som den helt store overraskelse efter at have tabt 28 milliarder kroner de seneste seks år.

LG vil i stedet fokusere på vækstmarkeder som at producere dele til elbiler og automatisering af private hjem. LG lover dog, at de vil fortsætte med at tilbyde kundesupport og softwareopdateringer til de kunder, der allerede ejer mobilprodukter fra selskabet.

Se også: Priser på telefoner

Har i dag to procent af markedet

Tilbage i 2013 var LG verdens tredje største mobilproducent, men har i dag kun 2 procent af det samlede mobilmarked på globalt plan. Selskabet har dog 10 procent af markedet i USA og det ventes, at Samsung og Motorola vil lukrere på LG’s afgang fra det marked.

Se også: Nyheder om LG