Google kan være på vej med billig Pixel-mobil
En ny Qualcomm-processor er for nylig blevet præsenteret – Snapdragon 710. Det betyder dog ikke, at den er en nyhed for producenterne, og nu er der kommet rygter om, at Google allerede kan være på vej med en telefon med 710-processoren.
Mellemklasse Pixel med Snapdragon 710
Der skulle være tale om en Pixel-telefon i mellemsegmentet. Rygtet kommer fra Twitter-brugeren Roland Quandt, der skriver, at Google arbejder på det, han kalder en ”mobil enhed” med Snapdragon 710 under motorhjelmen.
Telefonen skulle være klar til lancering i begyndelsen af 2019. Han nævner også, at dette ikke har noget at gøre med, hvad der eventuelt er planlagt for 2018. Googles 2018-planer ved han ikke noget om, helt enkelt. Vi har dog tidligere hørt om en mulig Pixel-telefon med lancering i juli eller august.
Han ved heller ikke noget yderligere om telefonen med 710-processoren, hverken specifikationer eller andet. Af den simple grund, at udviklingen af hardwaren først lige er begyndt.
Se også: Priser på Google Pixel
Rygter i flere retninger
Rygterne stritter altså lidt i alle retninger – visse hævder, at der kan komme en mellemsegment-telefon fra Google allerede i næste måned, andre at vi må vente til en gang næste år. Det lader dog til, at der kommer en mellemsegment-Pixel på et eller andet tidspunkt.
Spørgsmålet er så, om denne Pixel-mobil bliver Google vej ud til flere markedet. Selskabets Pixel-telefoner høster faktisk rigtig store roser, men de kan kun købes officielt gennem Googles egne kanaler i meget få lande. Googles Pixel-telefoner har hidtil været i high end segmentet og det kunne være interessant at se deres bud på, hvordan en mellemklasse-mobil kan strikkes sammen og til hvilken pris.
Se også: Nyheder om Google Pixel