Microsoft Surface Duo 2 spottet på Geekbench
Sidste år lancerede Microsoft Surface Duo-smartphonen. Det kunne have været noget af en begivenhed, hvis ikke telefonen havde haft ret forældede specifikationer. Men det kan Microsoft meget vel rette op på med efterfølgeren, i hvert flad hvis vi skal gå efter information fra Geekbench.
Surface Duo 2 ser mere tidssvarende ud
Ifølge oplysninger på Geekbench har Surface Duo 2 været på besøg, og den ser ud til at være udstyret med Qualcomm Snapdragon 888-chippen og 8 GB RAM. Den gode nyhed er, at det er samme chip, som flere andre af årets flagskibe har indenbords, så den er i hvert fald på niveau med de andre på papiret.
Udover chipmodel og antal RAM ved vi ikke så forfærdelig meget om telefonen. De fleste forventer damme design med dual display, men ifølge rygterne kan telefonen også få et triple kamera udenpå. Der er også rygter, der siger, at batteritiden skal være bedre, og det samme skal refresh raten være.
Se også: Billige telefoner med store skærme
Kan blive lanceret snart
Vi ved ikke noget om, hvornår Microsoft officielt lancerer Surface Duo 2, men at den er dukket op hos Geekbench, puster liv i håbet om, at den kan være på trapperne.
Se også: Nyheder om telefoner