Xiaomi 12’s skærm er detaljeret og får A+ af DisplayMate
Xiaomi vil den 28. december afsløre Xiaomi 12-serien, der består af standardmodel og en Pro-model. Førstnævnte er et kompakt flagskib, mens sidstnævnte er udråbt som et all-around high-end flagskib. Xiaomi har også frigivet en teaser, der afslører centrerede punch hole-skærme på begge smartphones.
Flot skærm i vente på den nye mobil
Nu kan de så her få dage før lanceringen også fortælle, at Xiaomi 12 har fået en A+-score fra DisplayMate. Xiaomi siger, at der er tale om en skærm med høj præcision med en fremragende farvenøjagtighed, 16.000 niveaujustering af lysstyrken og Gorilla Glass Victus på toppen.
I et separat indlæg afslørede en Xiaomi-ansat, at Xiaomi 12’s skærm har høj PPI og 10-bit farvedybde. Den vil dog have FullHD+-opløsning, og Pro-varianten vil sandsynligvis have et panel med højere opløsning.
Se også: Billig Xiaomi 11
Får Snapdragon 8 Gen
Xiaomi har allerede bekræftet, at Xiaomi 12-serien vil blive drevet af Snapdragon 8 Gen 1 SoC, og takket være Geekbench ved vi, at Pro-varianten vil have 12 GB RAM om bord. Selv om der også kan være andre muligheder.
Xiaomi gør meget lidt væsen af sig i Danmark, men det kan ændre sig i 2022. Det bliver spændende at se, om nogle af de større teleselskaber herhjemme får Xiaomi 12 i sortiment.
DisplayMate+ tester ikke mange telefoner, normalt kun topmodellerne fra Apple og Samsung. Deres telefoner scorer normalt også A+ i karakter, så Xiaomi 12 kommer i flot selskab på skærmfronten.
Se også: Nyheder om Xiaomi