Xiaomi 15 kan komme i midten af oktober med Snapdragon 8 Gen 4
For nylig hørte vi et rygte om, at Xiaomi har fået fingrene i eksklusive lanceringsrettigheder til Qualcomms kommende Snapdragon 8 Gen 4-chip. Nu hævder et helt nyt rygte, at lanceringstidspunktet allerede er mere eller mindre sat. Ifølge den kendte leakster Digital Chat Station kommer den første enhed med Snapdragon 8 Gen 4 ombord allerede i midten af oktober måned.
Hvis det tidligere rygte om Xiaomis eksklusivaftale for chippen stemmer, betyder det, at Xiaomi 15 (og muligvis også Xiaomi 15 Pro) altså bliver præsenteret i midten af oktober.
Se også: De bedste priser og tilbud på Xiaomi-telefoner
Xiaomi 15 med Snapdragon 8 Gen 4 kommer i oktober
Nu kan meget jo nå at ændre sig inden oktober måned, men det kan være værd at nævne, at Xiaomi 14 blev præsenteret 26. oktober sidste år. En præsentation af næste generation i serien i midten af oktober falder med andre ord blot et par uger tidligere på året. Og det er virkelig ikke en tidsforskel i forhold til flere andre mobilproducenter.
Hvis lanceringen af Xiaomi 15-serien forløber som i de forgangne år, introducerer Xiaomi først den nye telefonserie i hjemlandet Kina. For eksempel blev sidste års Xiaomi 14-serie først introduceret på de internationale markeder, herunder Danmark, i februar 2024.
I den anerkendte benchmarktest Geekbench scorer den nye Snapdragon 8 Gen 4 eftersigende omkring 2.700 point ved måling af en enkelt processorkernes ydeevne, mens ydeevnen målt på alle processorkerner ligger på omkring 10.000. Det fortæller Digital Chat Station.
Se også: Prisen på Xiaomi 14 Ultra er klar
Markant forbedret ydeevne i udsigt i Snapdragon 8 Gen 4
Processoren skulle have to ekstra store kerner med en clockfrekvens på 3,6 til 4,0 GHz. Leaksteren fortæller, at vi kan forvente os relativt store forbedringer inden for teoretisk ydeevne – både når det gælder GPU og CPU. Spørgsmålet er så, om vi overhovedet har brug for al den ydeevne. I mange år har smartphones kunnet yde langt mere, end hvad der er behov for til de fleste gøremål. Kun ved tung videoredigering, afvikling af store spil og lignende kommer telefonernes kraftige ydeevne for alvor til nytte.
Med den stigende udbredelse af AI på telefonerne kan det dog være en nyt argument for at udstyre telefonerne med fortsat bedre processorer. For de fleste vil bedre effektivitet og længere batteritid dog nok være mere værtsat.
Se også: Nyheder om Xiaomi og mobiltelefoner