Baggrund: Derfor er Xiaomi mobilproducenten alle skal passe på
På bare fire år at placere sig blandt verdens ti største mobilproducenter, både i forhold til omsætning og volumen, er en bedrift i sig selv.
At man desuden lykkes med at blive en af verdens mest rentable af slagsen i samme tidsperiode er lidt uventet, især med tanke på at andre mere etablerede mobilmærker ikke kan få regnskaberne til at hænge sammen. Se for eksempel på Blackberry, HTC og Motorola. Men det er altså lykkes for kinesiske Xiaomi.
Xiaomi kalder sig selv for et mobilt internetselskab – deraf logoet, hvor MI står for Mobile Internet – med den udtrykkelige ambition at skabe en helhedsoplevelse for brugeren.
Selskabet blev grundlagt i 2010 og har i dag 3.000 ansatte. Målet i år er at sælge 60 millioner enheder, en ambitiøs plan med tanke på, at der allerede er gået et halvt år.
Men i og med, at Xiaomi har indledt en international ekspansion, ikke mindst på det hurtigt voksende indiske marked, samt at der nu lanceres nyheder – det nye flagskib Mi 4 og selskabets første tablet Mi Pad, er målet ikke helt uden for rækkevidde.
Fankultur
Mange af Xiaomis medarbejdere var fans, inden de begyndte at arbejde der, ifølge Xiaomi, hvis motto netop er ”Just for fans”. For dem arrangerer Xiaomi tilmed en årlig event, hvor de kan mødes og snakke om Xiaomi.
Forbes beskriver eventen som en halvreligiøs oplevelse. Lidt over-the-top måske, men det indgår i selskabets markedsføringsstrategi, og det lader til at fungere sammen med den såkaldte Hunger marketing, der går ud på, at man regulerer udbud og efterspørgsel for at øge købetrangen.
Men udover passionerede fans og medarbejdere, praler Xiaomi også med altid at være ude efter at forbedre deres produkter og stræber efter perfektion. Og grundidéen er, udover netop stræben efter kvaliteten (hvilket i og for sig langt fra er unikt), at telefonerne helt enkelt skal subventioneres.
Det er ikke hardware men tjenester, brugerne skal betale for, og selskabet skal tjene penge på. Med tanke på en af grundlæggerne, og selskabets nuværende direktør, Lei Jungs baggrund, er fankulturen samt internettets centrale rolle helt logisk.
Han har selv mange dedikerede fans – og mange millioner følgere på Weibo, en kinesisk hybrid af Facebook og Twitter. Han siges at have tilbragt mange timer med selv at svare på fansenes spørgsmål på Xiaomis kundechat.
Xiaomi er desuden langt fra hans første succes. Han sad i bestyrelsen for Kinas største mobile webbrowser Ucweb, grundlagde og solgte webshoppen joyo.com til Amazon for 75 millioner dollar (ca. 460 millioner kroner), startede og børsnoterede derefter antivirusselskabet Kingsoft og ejer i dag stadig en andel i den populære mobile videotjeneste YY – alle selskaber med tydelig kobling til internettet.
Billig mobil abonnement? Se bedste priser.
Opdateringer af emnet
Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 29/7/2014 fulgte vi op med artiklen om Motorola og Google laver ny Nexus-mobil – Læs videre her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..