ZTE betaler historisk beløb i bøde for at have brudt amerikanske embargoer

ZTE skulle nu have betalt bøde på 1 milliard dollars for at have brudt amerikanske handelsembargoer med Nordkorea og Iran - de har tidligere betalt 892 millioner dollars i bøde.

ZTE betaler historisk beløb i bøde for at have brudt amerikanske embargoer

ZTE har betalt den bøde på 1 milliard dollars, som de indgik en aftale om med der amerikanske Commerce Department. Årsagen til bøden er brudte embargoer mod Iran og Nordkorea. Med i det hele er også, at ZTE ikke opfyldte de betingelser, der blev besluttet i den oprindelige aftale fra 2017, der dengang var tænkt som afslutningen på hele sagen.

 

 

Bøde på i alt 2,2 milliarder dollars

ZTE har desuden accepteret endnu en indbetaling på 400 millioner dollars for at beskytte sig mod eventuelle fremtidige overtrædelser af handelssanktioner, som den amerikanske regering har sat ind. Aldrig før har Commerce Departmentet idømt en så stor bøde til en aktør i sager om overtrædelser af embargoer.

For mindre end et år siden betalte ZTE desuden hele 892 millioner dollar i samme sag. Det var bøden i den første aftale, en aftale hvis betingelser ZTE siden ikke levede op til.

Se også: Priser på de bedste mobiltelefoner

 

Nye krav skal opfyldes i ny aftale

I den nye aftale med Washington er ZTE også gået med til at købe flere amerikansk producerede komponenter og betale for en uafhængig kontrollant af handelsbetingelserne. Desuden skal de skifte en del folk ud både i deres bestyrelse og ledelse.

Var denne nye aftale ikke blevet til noget, ville det formentlig betyde en konkurs for selskabet. Commerce Departmentets første straf for de brudte betingelser fra den oprindelige aftale var nemlig et syv års forbud mod at købe amerikansk hardware og software. Det betyder med andre ord, at Android, Qualcomm-chips og så videre ville blive forbudt område for selskabet i syv år. Bare disse to er eksempler på komponenter, der er af stor og vital betydning i ZTEs mobiler.

Se også: Test af mobiltelefoner

 

Sagen ikke helt afgjort endnu

For nylig besluttede det amerikanske senat, at de ville genindføre dette forbud mod ZTE, som præsident Trump ellers havde fjernet. Der har siden været samtaler mellem præsidenten og lovgivende repræsentanter, men man er ikke nået frem til enighed i sagen. For at Trump ikke skal kunne nedlægge veto, skal to tredjedele af senatet være enige om beslutningen om genindførelsen af forbuddet, og så stor er opbakningen ikke.

Hvordan alt det ender, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, da det også har at gøre med andre lovforslag, der skal stemmes om. Med andre ord er der derfor faktisk stadig usikkerhed omkring ZTE’s fremtid.

Se også: Nyheder om ZTE