ZTE’s problemer i USA koster milliardaftale for selskabet i Italien
ZTE kom i store problemer, efter at de amerikanske myndigheder besluttede, at det kinesiske selskab ikke måtte benytte nødvendig amerikansk teknologi i sine produkter, efter det kom frem, at de har brudt handelssanktioner mod Iran og Nordkorea. Selvom ZTE efterfølgende har levet op til de krav, som de amerikanske myndigheder har stillet, blandt andet en bøde på 1 milliard dollars og ny bestyrelse, så er det ikke sikkert, at påbuddet mod selskabet bliver ophævet.
Og det har nu fået nye konsekvenser for ZTE.
Se også: Priser på smartphones
ZTE taber stor aftale på grund af US-problemer
Ericsson har nemlig fået en aftale med en italiensk teleoperatør omkring netværksudbygning til værdi af 600 millioner dollars, en aftale som oprindeligt var indgået med ZTE. Det er Bloomberg, der skriver, at ZTEs underskrift er blevet annulleret på grund af ZTEs problemer i USA.
I kølvandet på ZTEs påbud mod at handle med amerikanske selskaber, har selskabet selv været ude og sige, at det kan koste dem livet. Indtil videre ser det ud til, at de overlever, men det har i hvert fald ind til nu kostet en stor aftale.
Se også: Nyheder om ZTE