5 tips til OnePlus 5T – brug den smartere

Har man lige fået fingrene i den nye super Android telefon, så kan man her se fem tips til, hvordan man får mere ud af telefonen og dens funktioner.

5 tips til OnePlus 5T – brug den smartere

OnePlus 5T er en super mobil til knap det halve af, hvad de dyreste telefoner koster. Et punkt, hvor den er foran stort set alle, i hvert fald på Android siden, er på softwaren. Ikke alene er 5T den hurtigste Android-telefon på markedet, men den kommer også med funktioner, der øger brugeroplevelsen med telefonen.

Tips til OnePlus 5T

Tema:

Under indstillinger>skærm>tema kan man indstille mobilen til at køre med et mørkt tema. Det betyder, at man i menuer og appskuffe, vil få en sort baggrund. Det hjælper på batterilevetiden, da man med en AMOLED skærm kan slukke for de dele af skærmen, som ikke behøves at lyse op.

Se også: Priser på OnePlus 5T

 

Håndbevægelser:

Under indstillinger>håndbevægelser kan man finde en hel række smarte funktioner. Den første kategori handler om, hvordan man kan bruge fingeraftrykscanneren til andet end at låse op.

Anden kategori er bevægelser i systemet – særligt funktionen, hvor man med tre fingre kan stryge på skærmen for at tage et skærmbilleder, er yderst effektiv.

Til sidst har man forskellige håndbevægelser, til når telefonen har en slukket skærm. Her kan man lynhurtigt åbne specifikke apps eller funktioner, uden at man skal åbne telefonen og finde de apps.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 5T

 

Knapper:

Under indstillinger>knapper kan man indstille de tre softwareknapper til at udføre forskellige funktioner. Man kan blandt andet indstille telefonen til at slukke for skærmen, hvis man holder lang tid inde på hjemknappen, eller hurtigt komme til sidst brugte app ved at trykke to gange på ‘nylige apps’ knappen.

Se også: Face Unlock virker med skimaske

 

Ikoner:

Ved at holde inde på et tomt område på startskærmen, eller knibe sammen med to fingre, får man mulighed for at gå ind i indstillinger for startskærmen.

Her kan man blandt andet skifte ikonernes udseende. Det kan være en af de ikonpakker, OnePlus selv tilbyder, eller man kan hente ikonpakker ned på Google Play Store. Der er en hurtig måde at få ændret på udseendet på telefonen, der gør den unik at se på.

 

Kamera:

Med kameraet har man den funktion, som også findes på mange andre Android mobiler, at man kan vælge pro indstillinger til fotografering. Inde i selve kamera brugerfladen skal man swipe til venstre, og der vil komme en bar ud fra højre. Her kan man vælge en række forskellige kamerafunktioner, og heriblandt finder man også Pro Mode. 

Med denne indstilling kan man selv kontrollere lukketider, ISO, hvidbalance, fokus og meget mere. Samtidig har kameraet dets eget “vaterpas” i brugerfladen, så man kan se, når billedet er helt lige og en indikator for, hvor meget lys der er i billedet.

Der er altså rige muligheder for at tage nogle billeder, der ligner, at de blev taget af en professionel – og så kan man i øvrigt skyde billeder i RAW til efterredigering.

Se også: Guide til OnePlus 5T

Seneste nyt om temaet

Her får du sagens videre forløb. Steen Jørgensen gik videre med sagen. d. 24/11/2017 fulgte vi historien op med en ny vinkel på temaet OnePlus kommer ikke til at understøtte Android Oreos Project Treble – Næste artikel om temaet finder du her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..