Bekræftet: OnePlus 5 får Snapdragon 835

Qualcomm har netop bekræftet, at OnePlus 5 får den nyeste Snapdragon 835 - dermed er der lagt i ovnen til en kraftfuld mobil.

Bekræftet: OnePlus 5 får Snapdragon 835

Efter længere tids spekulationer står det endelig klart: OnePlus 5 får Snapdragon 835, den nyeste kraftfulde processor fra Qualcomm. Det bliver bekræftet af Qualcomm selv på Twitter.

Det betyder, at den får en lige så kraftfuld processor som Galaxy S8 i US-versionen og Sony Xperia XZ Premium, der kan forudbestilles nu.

 

 

OnePlus’s direktør Pete Lau forklarer også, at de fra starten har udviklet OnePlus 5 til at yde en totalt gnidningsløs oplevelse og at de derfor valgte Snapdragon 835. Han understreger samtidig, at de har arbejdet hådt på at optimere OyxgenOS softwaren, der ligger hen over Android.

De har særligt arbejdet hårdt på at forbedre den såkaldte touch latency – altså den tid det tager fra man trykker eller scroller på skærmen til skærmen registrerer trykker og udføre den ønskede funktion.

Se også: Priser for OnePlus

 

Specifikationer for OnePlus 5

Der er ellers ikke mange lækkede specifikationer om OnePlus 5, men med Snapdragon 835 ved vi i hvert fald, at den får blandt andet får Bluetooth 5.0 og 4G med 1 Gbit/s.

Det rygtes også, at den kommer med hele 8 GB RAM. Det er i praksis vildt overdrevet med så mange RAM, men særligt i Asien er specifikationer vigtige. Skærmen menes at blive på 5,5 tommer med 2K-opløsning og batteriet rygtes at lande på 4.000 mAh – naturligvis med Dash Charge til lynopladning.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 3T

 

Pris for OnePlus 5

OnePlus har siden deres første telefon stille og roligt hævet priserne for deres telefoner. Der er ingen rygter om prisen for OnePlus 5, men vi gætter på, at den lander på lige under 4.000 kroner. Du kan læse mere om vores vurderingen af den pris, OnePlus 5 får.

Se også: Nyheder om OnePlus