DxOMark: OnePlus 8 Pro kamera er bedre end på S20+

DxOMark har testet kameraet i OnePlus 8 Pro. Det klarer sig bedre end Galaxy S20 Plus, men halter lidt efter de bedste på markedet.

DxOMark: OnePlus 8 Pro kamera er bedre end på S20+

Kameraeksperterne hos  DxOMark har haft fingre i den nye OnePlus 8 Pro. Konklusionen er, at det er den bedste kameramobil fra OnePlus til dato, men den halter alligevel lidt efter de bedste.

DxOMark giver en samlet score på 119. Den score dækker både stillbilleder og video. Kameraet til stillbilleder lander på 126 point, mens videokameraet får 103 i karakter.

OnePlus 8 Pro har bedre kamera end Samsung S20 Plus

Med en samlet score på 119 placerer den sig foran Samsung Galaxy S20+. Den er dog bag modeller som S20 Ultra, Huawei P30 Pro og P40 Pro samt modeller fra Oppo, Xiaomi og Honor.

OnePlus 8 Pro udmærker sig på især eksponering og farver. Detaljer er også gode på billeder taget i statiske scener, der er meget lidt støj på billeder taget under de fleste forhold og autofokus er generelt god. Det er dog muligt at spotte dog kunstige software-justeringer på billeder og der er ghosting på ting i bevægelse.

Se også: Pris på OnePlus 8 Pro

Døjer lidt med støj og ghosting

DxOMark noterer sig også, at OnePlus 8 Pro er mere end kompetent, når det gælder vidvinkel og zoom. Vidvinkel billeder har gode farver og tekstur. Der er dog kritik for, at der lidt for meget synlig støj på billederne og der bliver korrigeret lidt for meget på ting, der er placeret i siderne er billederne.

Eksponering og farver på zoom-billeder roses også, men støj er ofte synlig og når man zoomer meget ind øges kunstig bearbejdelse og støj.

Bokeh-billeder, portrætbilleder og aftenbilleder beskrives som generelt gode med god eksponering og gode farver. Det dynamiske omfang på for eksempel portrætbilleder er dog lidt begrænset. Det betyder, at baggrunde for eksempel bliver meget mørke på billeder taget med flash.

Billeder taget i mørke uden fotolys har ofte gode detaljer og fint støjniveau. Der er dog tendens til fokusfejl og ghosting, hvis der er bevægelse på motivet, man tager billeder af. Det bevirker, at billeder taget i mørke bliver lidt uskarpe.

Med en top ti placering er OnePlus 8 Pro blandt de bedre kameratelefoner, men ikke med helt i top over de bedste kameratelefoner.

Se også: Test af OnePlus 8 Pro

Efterfølgende om temaet

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. d. 2/6/2020 fulgte vi historien op med en artikel med temaet OnePlus 8 Pro vs Samsung Galaxy S20 Ultra i speed testKlik her og læs videre.. Tjek de seneste nyheder om temaet her.