Første billeder af den nye OnePlus Nord 3
OnePlus ramte plet med deres budget-serie Nord, hvor den hidtil bedste telefon i serien bliver OnePlus Nord 3 5G, der snart lanceres.
OnePlus lover, at den får ”en fantastisk ydeevne, der er tilpasset en travl og moderne livsstil”.
“OnePlus Nord 3 har stort set alt, hvad man som forbruger kunne ønske sig i en smartphone, og det starter blandt andet med et fantastisk og stilrent design. Vi glæder os til at afsløre flere detaljer over de næste par uger og er sikre på, at brugerne kommer til at tage rigtig godt imod den, siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark.
Se også: Priser på OnePlus Nord
Kommer i to farver
Lige nu kan OnePlus afsløre, at den kommer i to farver, nemlig Tempest Gray og Misty Green.
OnePlus Nord 3 i farven Tempest Gray har en struktureret mat finish på bagsiden, mens den nye Misty Green-farve har et mere blankt ydre. Gray-varianten er nok til de mere konservative mobilbrugere, men Green-varianten henvender sig til den lidt mere vovede type.
Den globale og endelige lancering af OnePlus Nord 3 løber af stablen den 5. juli.
Se også: Nyheder om telefoner