Kun 40 procent af OnePlus 3T Midnight Black klarer kravene
OnePlus 3T er en af de mest omtalte telefoner i Danmark for tiden takket være det nye samarbejde mellem OnePlus og teleselskabet 3. 3 har nemlig fået lov til at sælge OnePlus 3T eksklusivt herhjemme.
Se også: Pris for OnePlus 3T
OnePlus 3T Midnight Black
Og en af de mest omtalte af OnePlus’ telefoner er den sort udgave af 3T, den kulsorte under navnet Midnight Black. Hidtil har vi kun selv set den på billeder og video, men flot ser den ud. Firmaet bag smører da også ret tykt på, når de beskriver telefonens særlige farve og look.
”Et mørkt lag af blot 14 microns tykkelse bliver omhyggeligt påført på telefonens overflade, tilfører telefonen en smuk sort farve, der holder, mens den bibeholder fornemmelsen af rå metal.”
Se også: Anmeldelse af OnePlus 3T
Sort er svær farve at arbejde med
OnePlus forklarer dog i en video, at det ikke har været let at arbejde med denne sorte farve. Kun 4 ud af 10 OnePlus 3T Midnight Black enheder slipper gennem kvalitetskontrollen, forklarer en designer fra OnePlus, fordi sort er en meget ustabil farve.
Det tog over et år at udvikle Midnight Black-versionen, forklares det i videoen, særligt på grund af, at sort er en magnet for fingeraftryk – noget selskabet ikke ønskede.
For Gunmetal-versionen er tallet 6 ud af 10.
Se også: Nyheder om OnePlus
Seneste nyt om emnet
Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. Patricio Juarez fortsatte historien. 31/3/2017 blev sagen bragt videre med sagen; OnePlus 3 og 3T kunne hackes med virusbefængte opladere – Tjek artiklen her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Oneplus..