Lækket OnePlus 7T Pro-billede viser ingen designændringer

Håber man på designændringer på OnePlus 7T Pro, opfølgeren til 7 Pro, så skal må man forvente at blive skuffet, viser nye billeder af den kommende telefon.

Lækket OnePlus 7T Pro-billede viser ingen designændringer

I maj måned blev OnePlus 7T og OnePlus 7T Pro afsløret, selvom de ikke forventes at komme på hylderne før til oktober. Der er imidlertid lækket billeder ud, der efter sigende skulle være af den ene af de to telefoner, der skal være OnePlus 7-modellernes efterfølgere.

 

OnePlus 7T Pro spottet på billede?

Det, der er det kedelige ved det hele, er, at de to billeder viser en OnePlus 7T Pro, der ser ret trist ud – i hvert fald hvis man er på udkig efter nyt design sammenlignet med 7 Pro. Udseendemæssigt er der ikke meget nyt at komme efter.

Hvis man nærstuderer telefonen på billederne, kan man dog se et højtalernet, der er lidt tydeligere, end vi så på OnePlus 7-modellerne. At der stort set ikke er nogen fysik forskel på de telefoner, billederne viser, og de OnePlus 7-modeller, der er på markedet, kan betyde to ting – enten er det rent faktisk en OnePlus 7T Pro, vi ser på billederne uden nogen nævneværdig design udvikling, eller også er den en prototype af en OnePlus 7 Pro-version.

Se også: Find billig OnePlus 7 Pro

 

Kan få Android Q Beta

Selvom der muligvis ikke bliver de store forskelle udseendemæssigt på OnePlus 7-modellerne og 7T-modellerne, har T-modellerne historisk set budt på opdateringer af specifikationer og funktioner i telefonerne.

Det kan for eksempel betyde en Snapdragon 855 Plus-chip, højere refresh rate på skærmen eller måske trådløs opladning. Fra billederne får vi desuden indikationer på, at OnePlus 7T Pro får Android Q Beta.

Derudover regner vi selvfølgelig med, at pop-up selfiekameraet, vi første gang så i OnePlus 7 Pro, stadig er med i T-versionen.

Som altid skal rygter og lækkede oplysninger tages med et gran salt, især da vi i dette tilfælde er et par måneder fra den forventede lanceringsdato. Meget kan nå at ske endnu, men ofte holder denne type rygter faktisk vand.

Se også: Nyheder om OnePlus 7T Pro

Kilde til billede – se her.

Mere til historien

Emnet er stadig relevant. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. d. 5/8/2019 fulgte vi historien op med en artikel med fokus på OnePlus opdaterer kamera til version 3.8.1 med Focus Tracking  – Nyheden kan læses her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..