Test: OnePlus 5T lader langsommere op end forgængeren

Lidt overraskende viser test, at OnePlus 5T er langsommere til at lade op end 5'eren og lader kun 1 minut hurtigere op end 3T, der har kraftigere batteri.

Test: OnePlus 5T lader langsommere op end forgængeren

Batteriet i OnePlus 5T har samme størrelse som det, der sidder i forgængeren, OnePlus 5 – nemlig 3.300 mAh. Skærmen er dog blevet større på den nye model, så det kan være aktuelt at vide, hvor hurtig man kan lade 5T op. Test af lynopladning på OnePlus 5T.

Lynopladning af OnePlus 5T

OnePlus 5T kommer med det nye 18:9 skærmformat, hvilket giver en lidt større skærm og den er på cirka 6 tommer mod tidligere 5,5 tommer på forgængeren. Batteriet er derimod ikke blevet forbedret på den nye model og det er stadigvæk på 3.300 mAh.

Spørgsmålet er så, hvor hurtig man kan lade batteriet op i OnePlus 5T. Telefonen kommer med den særlige Dash Charge, der hidtil har givet rigtig hurtig opladning på de seneste telefoner fra den kinesiske producent. Herunder kan du se resultatet fra vores test af lynopladningen på telefonen.

Se også: Den billigste OnePlus 5T

 

OnePlus 5T (2017) – batteri på 3.300 mAh

10 minutter: 19 procent
15 minutter: 29 procent
30 minutter: 58 procent
60 minutter: 92 procent
1 time 27 minutter: Fuldt ladet op – 100 procent

Telefonen blev ladet op med den medfølgende oplader og wifi var slået fra under opladningen.

Lidt overraskende kan vi konkludere, at 5T faktisk er langsommere til at lade op end forgængeren, der kun skulle bruge 1 time og 18 minutter på at lade op og den er kun 1 minut hurtigere til at lade op end OnePlus 3T fra sidste år, der har batteri på 3.400 mAh. OnePlus 5T er den bedste mobil fra selskabet, men det er lidt overraskende, at den ikke lader lige så hurtigt op, mindst, som forgængeren.

Hurtigst til at lade op er altså stadig Samsung Galaxy S8, der kan lade sit batteri på 3.000 mAh op på 1 time og 17 minutter.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 5T

Sidste tilføjelse til sagen

Fortællingen gik ikke bort med denne historie. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 5/12/2017 fulgte redaktionen op med sagen; OnePlus 5T Star Wars Limited edition til Danmark – Læs mere her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Oneplus finder du her. .