OnePlus 5 sætter ny salgsrekord – trods højeste pris

Køerne er alenlange for at få fingrene i OnePlus 5, der skulle være den hurtigst sælgende OnePlus-mobil til dato til trods for den er selskabets dyreste.

OnePlus 5 sætter ny salgsrekord – trods højeste pris

Forleden afslørede OnePlus deres seneste flagskib, OnePlus 5, og den kommer ud i den almindelige handel fra den 27. juni. De hurtige har dog fået muligheden i at få fat i en af de OnePlus 5-enheder, der er blevet udbudt i pop-up-butikker i Berlin, London, Amsterdam, Paris, New York, Helsinki og ikke mindst København.

 

OnePlus 5 er hurtigst sælgende Oneplus-mobil

Også på selskabets hjemmeside har det været muligt at købe et begrænset antal. Og det har kunderne så gjort. Faktisk i en sådan grad, at Carl Pei, der er medgrundlægger af OnePlus, på Twitter har kunnet bekræfte, at det er selskabets hurtigst sælgende model til dato.

Twitter-posten afslørede ikke nogle præcise tal for salget, men de fleste steder meldes der om alt udsolgt. I New York viser billeder og videoer fra pop-up-butikken, at folk har stået i lange køer for at få fat i deres eksemplar af den længe ventede telefon.

Se også: Sammenlign priser på OnePlus 5

 

Også stor interesse i Danmark

Også 3, der solgte telefonen i København fra en pop-up butik, melder om stor interesse.

“De første tre forventningsfulde OnePlus fans satte sig i kø klokken 7 foran 3Huset. Køen voksede i løbet af dagen og endte med at være over 100 meter lang og sno sig hele vejen ned af sidegaden Hyskenstræde og om hjørnet på Kompagnistræde. 300 fans stod i kø, da vi startede salget klokken 16. Klokken 20 var køen afviklet, og der var telefoner nok til alle, som ville købe én”, forklarer Rikke Juul , pressechef hos 3.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 5

 

Den dyreste OnePlus mobil

Samtidig har OnePlus 5 også en anden rekord for selskabet, nemlig den dyreste OnePlus-model hidtil. Den mindre version med 6 GB ram og 64 GB hukommelse ligger på en pris på 3.799 kroner, mens den større model med 8 GB ram og 128 GB hukommelse koster 4.299 kroner. Sammenligner man med andre flagskibskonkurrenter som Samsung Galaxy S8, er OnePlus 5 dog stadig 1.500-2.000 kroner billigere.

Den har så ikke funktioner som trådløs opladning eller og er ikke vandtæt, men den er dog udrustet med Full HD Amoled-skærm, dual kamera, Snapdragon 835 og et Android-system, der er meget nær det originale med OxygenOS.

Se også: Nyheder om OnePlus

Mere om Oneplus

Emnet er stadig aktuelt. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 22/6/2017 fulgte vi op med nyheden Er OnePlus-hypen overdrevet og skal den dø?Klik her for den påfølgende artikel.. Du kan læse absolut seneste nyt her.