Nye computerbilleder viser OnePlus 5 i fem forskellige farver

OnePlus 5 kan komme i mange forskellige farver, hvilket er en ny strategi fra selskabet, der ellers mest gør i mere anonyme farver.

Nye computerbilleder viser OnePlus 5 i fem forskellige farver

I slutningen af sidste uge dukkede et billede op, hvor man kan se OnePlus 5 i fem forskellige farvemuligheder.

OnePlus 5 i mange forskellige farver

Der er tale om en bred vifte af ret livlige farver. Farverne er sort, rød, blå, grøn og lilla og alle i mat finish. Netop den matte finish har vi allerede hørt rygter om fra OnePlus. Disse fem farver har vi også allerede set som mulige farver på OnePlus 5, men ikke i denne konstellation.

Tidligere har vi kun set farverne hver for sig. Billedet her understøtter tidligere rygter om, at OnePlus denne gang ville give kunderne mange farver at vælge imellem. Tidligere har de kun har et par farver at vælge imellem, så dette markerer i så fald et skifte i deres strategi. Vi ved jo endnu ikke, om OnePlus 5 rent faktisk kommer i alle disse fem farver, og hvis den gør, om det så bliver begge modeller af den, der bliver mulig at få i fem forskellige farver.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 5

Priser for OnePlus 5

Det kan være at den ene model kommer til at kunne fås i visse farver, og den anden i andre farver. Der lader nemlig til at komme to varianter af OnePlus’ nyeste flagskib – en med 6 GB ram og 64 GB hukommelse og en med 8 GB ram og 128 GB hukommelse.

Priserne siges at ligge på henholdsvis 515 og 590 dollars og i danske kroner skulle det svare til priser fra 4.500 kroner. Også det er lidt et skifte hos OnePlus, da det er noget højere priser end hidtil.

Se også: Priser for OnePlus mobiler

Specifikationer for OnePlus 5

De specifikationer, OnePlus-fansene går og venter på, inkluderer en Snapdragon 835 chip fra Qualcomm og 5,5 tommer skærm med en opløsning på 1920 x 1080 pixel. Formentlig bliver telefonen også udstyret med dual kamera med dual LED, dual tone blitz bagpå. Det har OnePlus allerede bekræftet. Plads til micro SD-kort må man dog undvære, ser det ud til.

Den endelige præsentation af telefonen skal efter planen foregå den 20. juni og OnePlus er i fuld gang med at skabe opmærksomhed om enheden ved at sende den ene teaser på gaden efter den anden. Mobil.nu dækker naturligvis lanceringen på dagen.

Se også: Nyheder om OnePlus

Det sidste nye om emnet

Her følger vi op med den seneste udvikling. katrine kunne ikke slippe temaet. Efterfølgende d. 13/6/2017 bragte vi artiklen om OnePlus kan genintroducere deres invitationssystem – Læs videre her. Seneste højaktuelle stof om “Oneplus” finder du i denne spalte..