Nye funktioner og Face Unlock til OnePlus 3 og 3T
Der er lige kommet en ny opdatering til OnePlus 3 og 3T. Der er tale om OxygenOS 5.0.3, og opdateringen er identisk for de to enheder. Al information om opdateringen er på deres officielle forum, også alle ændringerne.
Face Unlock på OnePlus 3 og 3T
En af de ret vigtige nye ting er Android sikkerhedspakken fra maj 2018. Sammen med det kommer den nok største opdatering, nemlig Face Unlock, en funktion som OnePlus 5, 5T og 6 allerede har, men altså nu også de to ældre modeller.
Der er også andre ændringer med i opdateringen. Blandt dem en ny launcher med ny brugerflade, nyt design til Android-genveje. Dog er der ikke noget med flere valgmuligheder, hvis du holder fingeren nede på et app-ikon i OnePlus-launcheren.
I Galleri kan du nu dele billeder til Shot-On-OnePlus, og der er kommet en ny mappe med billeder, man har slettet for nyligt. Desuden kan man nu se, hvor billeder er taget.
Se også: Test af OnePlus 6
Bedre vejropdatering
I File Manager er der kommet en ny kategori med navnet Large Files, og der er kommet en ny vejr-widget. En anden velkommen opdatering i vejr-appen skal gøre placeringsnøjagtigheden bedre.
Der er også kommet opdatering af intervallet for vejropdatering.
Se også: Priser på OnePlus 6
Opdatering rulles ud over en længere periode
Opdateringen rulles ud i omgange, så har du ikke fået den endnu, er den nok lige på trapperne. Om højst en uge burde den i hvert fald være tilgængelig. Du kan også prøve at finde den selv ved at gå via en VPN og vælge Canada eller Tyskland som placering. Det virker for det meste.
De to modeller er fra 2016, og en del af opdateringerne har stået på vores ønskeliste længe. Så selvom det har taget et stykke tid, er det dejligt, at OnePlus nu er kommet med dem, da de kan puste tilpas med nyt liv i dem til, at man kan vente til næste generation af OnePlus, altså OnePlus 6T eller måske endda OnePlus, inden man skal opgradere.
Se også: Nyheder om OnePlus