Officiel teaser for OnePlus 11

I forbindelse med sit 9 års jubilæum har OnePlus delt et billede af deres kommende flagskib, OnePlus 11 - den får rundt kamerahus på bagsiden.

Officiel teaser for OnePlus 11

OnePlus har netop afholdt et event i Kina for at fejre sit ni års jubilæum, og som forventet fik vi også en teaser for den OnePlus 11, vi har hørt så meget om.

Den video, OnePlus har delt, viser ikke hele telefonen, men man kan se det runde kamera på telefonens bagside med fire cirkler i. En af dem er blitzen, mens de tre andre er kamerasensorer, der alle har Hasselblad-mærkning.

Se også: Priser på telefoner fra OnePlus

OnePlus 11 får Slide Alert-knap

Der er også en skydeknap på telefonens højre side, hvilket stemmer overens med tidligere lækkede billeder. OnePlus 11 får altså Slide Alert-knappen til hurtigt at indstille lyd tændt, lydløs eller vibration uden at man skal have telefonen op at lommen for eksempel – man skyder bare knappen op eller ned.

I videoen er det den sorte model, vi ser. Den skal efter sigende hedde Matte Black, men lækkede billeder har afsløret en grøn model, der skal få navnet Glossy Green.

OnePlus har ikke selv afsløret noget yderligere om OnePlus 11, men vi forventer at komme til at høre meget mere om den kommende telefon inden for den nærmeste fremtid.

Se også: Nyheder om OnePlus