Officielt: OnePlus 8 serie lanceres den 14. april

OnePlus 8 og 8 Pro lanceres ved et online event den 14. april - fokus er på "speed" og 120 hz skærm er allerede bekræftet af selskabet selv.

Officielt: OnePlus 8 serie lanceres den 14. april

Den 14. april klokken 17.00 er det med at være på dupperne, hvis man er fan af telefoner fra OnePlus. Det er nemlig tidspunktet for lanceringen af OnePlus 8 serie.

 

OnePlus 8 lancering – handler om fart og bedre skærm

Som sædvanlig er der knyttet en lille tagline på eventet og som sædvanligt har det noget med Speed at gøre: Eventet har tilnavnet ’Lead with Speed’ og den nye serie af telefoner kommer til at byde på både 5G-understøttelse, klarere skærme og hurtigere ydeevne end nogensinde før på en OnePlus-mobil.

Det er allerede afsløret af selskabet selv, at den nye serie eller i hvert fald Pro-versionen får skærm med 120 Hz refresh rate. Derudover skulle Pro-versionen også få skærm på cirka 6,7 tommer, Snapdragon 865, 12 GB RAM og batteri på 4.500 mAh.

Se også: Find bedste pris på OnePlus 7T Pro

 

Live streamet event

For at fejre lanceringen af OnePlus 8-serien med hele det globale OnePlus community, bliver lanceringseventet afholdt den 14. april kl. 17.00 via livestream på OnePlus’ officielle website og på OnePlus’ YouTube-kanal.

”Vi glæder os meget til at introducere vores mest kraftfulde smartphone-serie nogensinde, der kombinerer lynhurtig 5G-teknologi, speciallavede skærme med høj opdateringshastighed og OnePlus’ velkendte kraftfulde ydeevne. OnePlus 8-serien byder på en i sandhed uspoleret oplevelse til alle vores brugere, der efterhånden forventer intet mindre end de bedste flagskibs-smartphones fra os,” siger Pete Lau, der er grundlægger og CEO i OnePlus.

Se også: Nyheder om OnePlus