OnePlus 12 lanceret officielt i Danmark – se pris

Nu kan OnePlus 12 købes i Danmark og man får et fint introtilbud til den fremragende mobil. Se tilbud og pris på OnePlus 12.

OnePlus 12 lanceret officielt i Danmark – se pris

OnePlus 12 er nu officielt lanceret i Danmark og der er tale om en mobil, der allerede her i starten af 2024 har alle odds for at løbe med titlen Bedste Mobil 2024.

Det viser vores store test af OnePlus 12 i hvert fald.

Den skiller sig ud med en stor og meget lysstærk skærm, et meget kraftfuldt batteri på 5.400 mAh, en lynhurtig brugerflade og et kamera af højeste kvalitet. Samtidig er den prismæssigt meget konkurrencedygtig med en startpris på 7.499 kroner.

Pris på OnePlus 12

Herunder kan du se priser på de to modeller, den kommer i.

  • Pris på OnePlus 12 256 GB lagerplads: 7.499 kroner
  • Pris på OnePlus 12 512 GB lagerplads: 8.699 kroner

Til og med den 13/2 2024 fås 512GB-varianten til et introduktionstilbud, hvor man sparer mindst 700 kroner (introtilbuddet kan variere fra forhandler til forhandler men besparelsen er mindst 700 kroner), og samtidig medfølger en gratis OnePlus 50W trådløs AIRVOOC oplader med i prisen til en værdi af 549 kroner.

Se også: Sammenlign priser på OnePlus 12

Specs og funktioner på OnePlus 12

En af de mest markante ændringer er skærmstørrelsen, der er vokset fra den tidligere 6,7 tommer til en ny, større 6,82 tommer skærm. Skærmen på OnePlus 12 har en LTPO AMOLED-skærm med opløsning på 3.168 x 1.440 pixel og en adaptiv opdateringsfrekvens, der strækker sig fra 1 Hz til 120 Hz.

Lysstyrken når op på imponerende 4.500 nits ved HDR-indhold og 1.600 nits ved normal brug.

Under motorhjelmen finder vi den nyeste Snapdragon 8 Gen 3-chipset med hurtigere ydeevne og forbedret strømeffektivitet. Man kan få op til 16 GB LPDDR5X RAM og 512 GB UFS 4.0 lagerplads.

Batteriet har en kapacitet på hele 5.400 mAh. Dette placerer den i spidsen blandt andre topmodeller. Hurtig opladning er også i fokus, da OnePlus 12 understøtter lynopladning med op til 100 Watt og trådløs opladning med op til 50 Watt.

Kameraet på OnePlus 12 er også blevet forbedret med et specialudviklet 50 megapixel Sony LYT-808 hovedkamera, et 64 megapixel telefotokamera med 3x optisk zoom og et 114-graders ultravidvinkelkamera. Kameraet er udviklet i samarbejde med specialister fra Hasselblad, hvilket yderligere styrker OnePlus’ satsning på kvalitet og innovation.

Se også: Nyheder om OnePlus