OnePlus 3: Batteri på 3.000 mAh og design som iPhone
Vi tør ikke gætte for meget på den endelige lanceringsdato for OnePlus 3. Et løst slag på tasken er en gang i løbet af de næste par måneder.
Alligevel har den kommende telefon i den grad formået at skabe interesse om sig selv ved at spille hovedrollen i en række uautoriserede fotoshoots på det seneste, samt de dertilhørende rygter om forskellige fortrolige detaljer om telefonens soft- og hardware for ikke at tale om pris.
Lige nu lader det til, at den mest pålidelige kilde, vi har til nyt om OnePlus 3, er Evan Blass, eller @evleaks. De ting, han har lagt frem om telefonen virker noget mest sandsynlige.
Se også: Sammenlign priser på billige og gode mobiler
Oneplus med design som iPhone og HTC
Der ser vi en telefon, hvis front minder meget om OnePlus 2. Den har de skarpe hjørner, supertynde kanter på skærmen, der er af amoled-typen og har en hjemknap nedenunder. Når det kommer til bagsiden, er historien derimod noget helt andet, og her er ingen lighed med de ældre søskende.
Faktisk er der ikke så meget OnePlus over OnePlus 3. Sandsten og keramisk finish er en saga blot og i stedet er det aluminium, der gælder, så egentlig minder den mere om en telefon fra HTC eller endda Apple end om en OnePlus.
Andre ting, der er med til at gøre den mere mainstream, er det diskrete logo, det enkle og firkantede kamera bagpå, antennebånd og i det hele taget er der meget lidt, der skiller sig ud.
Se også: Test af Oneplus 2
Mindre batteri end forgængeren
I bunden finder vi mikrofonens gitter samt et stik til USB Type-C, og i hjemknappen sidder fingeraftrykslæseren. Skærmen er skiftet fra en IPS LCD til en Amoled-skærm, og så der det med batteriet.
I modsætning til OnePlus 2, der havde et batteri på 3.300 mAh, er Oneplus 3 kun udstyret med et batteri på 3.000 mAh. Den præcise årsag til dette skift kan vi indtil videre kun gisne om, men et bud er, at telefonen samtidig skrumper til 5 tommer i stedet for 5,5.
Prisen for Oneplus 3 ventes at lande omkring 2.500-2.600 kroner.
Se også: Nyheder om Oneplus 3
Det videre forløb om Oneplus
Der blev stadig hvisket i krogene. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 11/5/2016 gik vi et spadestik dybere og bragte et indlæg omkring Nye billeder af OnePlus 3: Design, pris, specifikationer og features afsløret – Forstættelsen om temaet kan læses her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.