Direktøren viser billeder taget med kamera i OnePlus 3 frem
Nu er OnePlus 3 lige på trapperne, og for at gøre os endnu mere utålmodige, frister selskabet os med billeder taget med telefonens kamera.
Det er den administrerende direktør, Liu Zuhou, der har delt billeder på sin Weibo. Dette træk og hans medfølgende kommentar om, at billederne er taget med deres nye telefon, tyder på, at kameraet bliver et af telefonens trækplastre.
Der var ikke mange detaljer med til billederne, men der skulle være tale om stilbilleder på 16 megapixel, hvilket fortæller os sensorens størrelse.
Se også: Sammenlign priser på de billigste mobiler
OnePlus 3 klarer sig udmærket
De må have været til frokost, for mange af billederne er af mad, men der er også et med ansigter, der formentlig er taget med selfie-kameraet.
Ser vi på baggrundene på billederne, er de tilpas slørede, hvilket viser os, at kameraet klarer sig godt med at lege SLR-kamera.
Der var ingen yderligere afsløringer af specifikationer om telefonen med billederne, men tidligere rygter taler om en 5,5 tommer skærm, Qualcomm Snapdragon 820 CPU og hele 6 GB ram. Nu lader det så til, at kameraerne er på henholdsvis 8 og 16 megapixel.
14. juni er datoen, hvor vi forventer, at OnePlus vil afsløre deres nye flagskib OnePlus 3 ved en virtual reality event, hvor brugere af Loop-headsettet kan få det hele med. Vi ved endnu ikke noget om en pris, men vi forventer en telefon til en rimelig penge for en flagskibsmodel.
Se også: Nyheder om OnePlus 3