Næste måned er der Nougat til OnePlus 3 og OnePlus 3T
OnepPlus har lige lanceret deres opgraderede version af OnePlus 3-telefonen, nemlig OnePlus 3T, selvom den første version kun er fem måneder gammel.
Samtidig med, at 3T-modellen er kommet på hylderne, har OnePlus meddelt, at 3-modellen ikke længere vil være at købe i USA og i EU-landene.
Se også: Sammenlign pris på mobiltelefoner
Android 7.0 til Oneplus 3 til december
Det får dog ingen betydning for opdateringen af softwaren de næste par år. Indtil videre vil de to modeller have en fælles opdateringskalender.
Og meget i tråd med det, og den generelle holdning, at der er tale om to versioner af den samme telefon, er det nu blevet meldt ud, at de to 3-modeller får Android 7.0 Nougat i december måned. Det skriver flere medier.
Dermed skulle der ikke være nogen grund til bekymring for kommende opdateringer til OnePlus 3, selvom telefonen altså ikke længere bliver solgt på nogle af de helt store markeder i USA og Europa.
Se også: Forskelle på Oneplus 3 og 3T
Ingen betaversion til 3T
Allerede senere i november er der en beta-version af Android 7.0 Nougat klar til OnePlus 3, men den betaversionen skulle ikke komme til OnePlus 3T.
Det fremgik i øvrigt ved præsentationen, at 3T ville have Android 7.0 fra start, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.
Se også: Nyheder om OnePlus