Det store spørgsmål om OnePlus 5 – hvor stort bliver batteriet?
I aften kl 18.00 dansk tid vil kinesiske OnePlus afsløre deres næste flagskib, OnePlus 5. Her få timer før lanceringen er der faktisk meget vi ved om den nye telefon takket være utallige læk – flere af dem fra OnePlus selv faktisk.
Noget, der dog stadig er stor uvished omkring er batteriet. Et af de nye rygter påstår, at batteriet i OnePlus 5 er på 3.300 mAh. Tidligere har vi hørt om et 4.000 mAh-batteri i telefonen.
Se også: Specifikationer for OnePlus 5
Er 3.300 mAh batteri nok i OnePlus 5?
Stemmer det nye rygte, er batteriet altså en hel del mindre end først antaget. Rygtet om batteriet stammer fra en post fra Kumamoto Technology på Weibo. Sammen med rygtet var et billede af noget, der efter sigende er pr-materiale om telefonen, hvor man kan se specifikationer om batteriet. Her står altså både, at det drejer sig om et 3.300 mAh-batteri, og at det lades op via Dash Charge-teknologien.
Spørgsmålet er så, om det har nogen betydning for telefonens ydeevne, hvis batteriet virkelig er på 3300 mAh. Mange nye Sony-mobiler har for eksempel svagere batterier end 3.300 mAh, men de har alligevel lang batteritid. En stor del af batteritiden afhænger selvfølgelig af batterikapaciteten som vi har set med Huawei Mate 9 Pro med 4.000 mAh batteri, men selve styresystemet er også vigtig for batteritiden.
OnePlus 5 kommer med Snapdragon 835, der skulle være betydeligt mere batterioptimeret end forgængerne.
I hvert fald bliver vi klogere på, hvor stor kapacitet batteriet i OnePlus 5 får, i aften.
Se også: Pris for OnePlus 5
OnePlus 5 giver anden fornemmelse i hånden
Ifølge OnePlus selv, er der tale om en helt anderledes fornemmelse i denne telefon, når man holder den i hånden, end de tidligere modeller. Det til trods for at den udseendemæssigt er ret lig de gamle OnePlus-modeller.
Specifikationerne ser i hvert fald interessante ud, hvis rygterne passer, og med OnePlus’ styresystem OxygenOS ovenpå, kan det faktisk blive noget af en vinder.
Se også: Nyheder om OnePlus 5