Kommer OnePlus 5 i et velkendt design?
Den officielle lancering af OnePlus 5 finder sted d. 20. juni, men et pressefoto er blevet lækket, så vi behøver ikke vente så længe med at se, hvordan OnePlus 5 kommer til at se ud. Designet, især på bagsiden, og farven, ligner noget vi har set før – og det er ikke fra Android.
Se også: Pris på OnePlus telefoner
OnePlus 5 kommer i et velkendt design
Ja. OnePlus 5 ligner unægteligt en iPhone 7 Plus, i hvert fald på bagsiden. Et lækket pressefoto viser bagsiden og siderne af OnePlus 5, der til forveksling ligner iPhone 7 Plus. Det er især kameraudskæringen, som er nærmest copy pastet direkte over, men også flash og logo sidder lige præcis samme sted.
Det, der dog falder lidt i øjnene er, at når man ser den fra siden, så stikker der ikke noget kamera ud – så helt kopi af iPhone er der ikke tale om.
Se også: Rygter om OnePlus 5
Kommer med top specifikationer
Udover, at OnePlus måske kommer til at ligne en iPhone, så kommer den med noget af det ypperste på Android-fronten lige nu. En fuld HD AMOLED skærm, Snapdragon 835 processor, 23 megapixel dual kamera 6/8 GB RAM og mellem 3.000 og 4.000 mAh batteri.
Vi glæder os naturligvis meget til at se, hvad OnePlus bringer d. 20. juni – du vil kunne læse alt om OnePlus 5 her på mobil.nu.
Se også: Nyheder om OnePlus 5
Det sidste nye i sagen
Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. Patricio Juarez gik videre med historien. 7/6/2017 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring OnePlus CEO: OnePlus 5 får ikke en 2K skærm – Klik her og læs den fulde artikel.. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..