Bekræftet: OnePlus 5 kommer med dual kamera
Vi fik for nylig bekræftet, at OnePlus 5 bliver lanceret d. 20. juni. Nu har vi fået bekræftet af OnePlus selv, at den kommer med et dual kamera helt som ventet. Man regner stærkt med, at den også kommer med nogle af de ypperste specifikationer på en smartphone.
Se også: Sammenlign priser på OnePlus telefoner
OnePlus 5 kommer med dual kamera
Et billede, postet af OnePlus selv, viser et billede af OnePlus 5 med teksten “Dual Camera. Clearer Photos.”. Vi får altså et dual kamera på det kommende flagskib fra OnePlus, og den kommer endnu engang til at konkurrere med de største mærker på markedet. Om vi får klare billeder, det må vi vente og se, når vi har den i hænderne.
Se også: Test af OnePlus
Prisen bliver afgørende
Udover et dual kamera, så kommer OnePlus 5 angiveligt med en Snapdragon 835 processor, fuld HD AMOLED skærm, 6 eller 8 GB RAM og et 3.000-4.000 mAh batteri. Alle de her ting er noget af det bedste, man kan få i en smartphone og det bliver spændende at se, hvad OnePlus kan få prisen ned på.
Hvis der er noget OnePlus er kendt for, så er det, at de laver nogle gode mobiler til en god pris – det sidste er nok det vigtigste for OnePlus fans. Prisen for OnePlus 5 menes at lande på omkring 4.500 kroner.
Se også: Nyheder om OnePlus 5
De billigste priser på OnePlus mobiler finder du på Mobilpriser.dk