OnePlus 6 bliver lanceret den 16. maj – du kan komme med til festen i London

OnePlus har netop bekræftet, at den kommende OnePlus 6 bliver lanceret den 16. maj og hvis du vil betale for det kan du komme med til festen i London.

OnePlus 6 bliver lanceret den 16. maj – du kan komme med til festen i London

Rygterne har været utallige om den kommende telefon fra OnePlus og nu er i hvert fald to ting bekræftet af selskabet selv: Den nye telefon kommer til at hedde OnePlus 6 og den bliver lanceret den 16. maj kl 18.00 i London.

 

Kom med til OnePlus 6 lancering 16. maj

Så langt så godt. Der er ingen informationer om selve telefonen, hvilket naturligvis ikke er så overraskende, men til gengæld fortæller OnePlus, at 1.000 brugere fra deres community kan komme med til lanceringen. OnePlus vil nemlig gerne fejre lanceringen af OnePlus 6 sammen med deres brugere og de frigiver 1.000 pladser til eventet til deres brugere, der fra onsdag d. 25. april kl. 9.00 dansk tid, altså fra i dag, kan købe en billet.

Prisen er 135 kroner for en billet lige nu og man skal også selv stå for fly og overnatning. Du kan købe indgangsbillet her.

Se også: Priser på OnePlus

Se med på Live streaming

Synes du, at det er lige voldsomt nok at skulle betale for billet og fly + overnatning for at se en lancering af en mobiltelefon, så kan du også bare følge med på live streaming på mobil, tablet eller computer hjemme fra – det kan du gøre her.

En kilde, vi har talt med, siger i øvrigt, at 3, YouSee, Telenor og Telia får OnePlus 6 i sortiment – dermed kommer OnePlus ud på alle fire netværk i Danmark. I dag er det 3 og YouSee (+ Telmore og Fullrate) der sælger OnePlus telefoner.

Se også: Rygter om OnePlus 6