OnePlus 6 bliver som forventet – men rygte om prisen er helt hen i vejret

OnePlus 6 får stort set de specifikationer, som de fleste venter - men rygterne om dens pris mener vi er helt hen i vejret.

OnePlus 6 bliver som forventet – men rygte om prisen er helt hen i vejret

En gang i løbet af de kommende måneder får vi et nyt flagskib fra kinesiske OnePlus, og derfor kommer der også flere og flere rygter om den.

Der har været billeder, der skulle være af en OnePlus 6-prototype, og der har været rygter om prisen – der efter sigende skulle være højere end prisen på Galaxy S9. Det nyeste rygte handler om specifikationerne for telefonen. Der er dog ikke mange overraskelser, for egentlig er de præcis, som vi forventede.

Se også: Pris på OnePlus 5T

OnePlus 6 – forventede specifikationer

Lad os tage dem lidt hurtigt her, de relativt gennemskuelige specifikationer – skærm over hele forsiden i 18:9 format, Snapdragon 845-processor, 6 eller 8 GB RAM og op til 256 GB hukommelse. På bagsiden har vi et dual kamera, og så skulle der også gerne være en fingeraftrykslæser at finde der.

Arket med specifikationerne fortæller os alt dette, som vi allerede havde gættet, og lidt til. Skærmen skulle være på 6,28 tommer af Amoled-version med 2.280 x 1.080 pixel i opløsning. Der står også, at kameraet får f/1,7 blænde i dual kameraet, hvor sensorerne er på 16 og 20 megapixel, mens selfiekameraet er på 20 megapixel med f/2,0 blænde.

Batteri på 3450 mAh. Tykkelsen på telefonen er 7,5 mm og vægten 175 gram, og til at styre det hele er selvfølgelig Android 8.1 Oreo. Der er jo blot tale om et rygte, så vi må tage det hele med et gran salt. Specifikationerne her kunne dog passe på næsten hvilket som helst Android-flagskib lige for tiden, så mon ikke det kommer til at stemme meget godt med det endelige produkt.

Se også: Anmeldelse af OnePlus 5T

Kan meget vel ligne iPhone X

Udseendemæssigt regner vi med, at OnePlus 6 efterligner Oppo R15, der har klonet iPhone X, så heller ikke der sker der noget revolutionerende.

Der er ingen specifik lanceringsdato endnu, men vi regner med at det bliver en gang i begyndelsen af sommeren, formentlig senest udgangen af juni.

Se også: Guide til OnePlus

 

Pris for OnePlus 6 – rygte om voldsom pris holder ikke

OnePlus har hidtil været elsket for at kombinere gode telefoner med lave priser, men rygterne siger, at OnePlus 6 kan blive dyrere end S9. Holder det rygte stik, betyder det en pris fra i hvert fald 6.700 kroner.

Det betyder en prisstigning på over 2.000 kroner. Selvom folkene bag og ejerne af OnePlus nok gerne vil til at tjene flere på salget af selskabets mobiltelefoner, kan jeg ikke tro, at vi får så stort et prishop at se med OnePlus 6. Et prishop tror jeg helt sikkert på, men jeg forventer ikke en pris, der er meget over 5.000 kroner.

Se også: Rygter om OnePlus 6