OnePlus 6 lancering den 16. maj – det vil vi se på

OnePlus 6 bliver snart lanceret og vi er klar med test få dage efter lanceringen - her er nogle af de vigtigste ting, vi vil se på på den nye mobil.

OnePlus 6 lancering den 16. maj – det vil vi se på

OnePlus 6 bliver den næste store telefon på det danske marked og den bliver lanceret den 16. maj. Vi forventer at få OnePlus 6 til test på selve dagen og vil være klar med test af telefonen inden salgsstart den 22. maj. Her er nogle af de ting, som vi vil se nærmere på ved test af OnePlus 6.

I Danmark er OnePlus faktisk blevet et brand på linje med Samsung, Apple, Huawei, Sony, Nokia og Motorola – i hvert fald blandt bare lidt mobilinteresserede ved man godt, hvad OnePlus står for. Det skyldes selvfølgelig selskabet selv, der har været gode til at markedsføre sig online, men det skyldes også, at de er kommet ud hos de danske teleselskaber. I dag kan man købe OnePlus telefoner hos 3, YouSee, Telmore og Fullrate og det rygtes også, at Telenor og Telia får OnePlus 6 til salg – den kommende topmobil, der lanceres den 16. maj.

Vi glæder os naturligvis til at bringe test af OnePlus 6 her på mobil.nu – det gør vi, så snart det er muligt efter lanceringen. Her er nogle af de ting, vi vil se nærmere på i vores test og anmeldelse af OnePlus 6.

Se også: Priser på OnePlus mobiltelefoner

Test og anmeldelse af OnePlus 6

Her på mobil.nu vil vi naturligvis dække lanceringen af OnePlus 6 den 16. maj og du vil kunne læse de første indtryk og test af OnePlus 6, så snart den er lanceret og vi har haft den i hænderne.

Nogle af de ting, vi vil se nærmere på ved vores første test og anmeldelse af OnePlus 6, er:

Design og skærm:
Grundlæggende vil OnePlus 6 få et design som 5T, men vi vil få den berygtede notch øverst på skærmen – altså det lille hak som vi kender fra særligt iPhone X, men også mange andre Android-mobiler. Vi forventer, at man vil få mulighed for at fjerne dette hak i skærmindstillinger, hvis man synes den er træls at kigge på.

Skærmen skulle ellers blive knap 6,3 tommer stor med fuld HD+ opløsning og 18:9 format. Selve telefonen skulle i følge OnePlus’ CEO Pete Lau ikke blive større end 5T, så skærmen kommer til at fylde rigtig meget af fronten – hele 90 procent, oplyses det. Skærmen er en af de absolut vigtigste ting på en mobil, så den kommer vi naturligvis til at se meget grundig efter i sømmene.

Vi forventer en mobil med materialer i aluminium og glas – også glas på bagsiden, rygtes det og det vil åbne op for trådløs opladning.

Kamera:
Der kommer helt sikkert et dual kamera på OnePlus 6, et med 20 megapixel og et med 16 megapixel. Rygterne siger blænde på F/1.7, hvilket egentlig vil være lidt skuffende, da både Huawei og Samsung har lavere blændetal på deres nyeste topmobiler.

Frontkameraet skulle være på 20 megapixel med blænde F/2.0. Rygterne siger, at OnePlus 6 vil kunne optage video i super slow motion med 960 billeder i sekundet – det bliver interessant at se, om de starter for fuld skrue med fuld HD-opløsning eller om de starter med HD-opløsning.

Batteriet:
Batteriet rygtes at være på 3.450 mAh, hvilket ikke er super imponerende med tanke på skærmstørrelsen. Dog skal vi huske på, at telefonen kommer med Snapdragon 845 og 6/8 GB RAM, så der vil være gode muligheder for at få effektiv udnyttelse af batteriet. Vi kommer i hvert fald til at test, hvor lang tid batteriet holder på en opladning på OnePlus 6.

Lynopladning kommer også til OnePlus 6 med den medfølgende Dash Charge-oplader. Lidt skuffende var 5T’eren faktisk lidt langsommere til at lade op end 5’eren, men vi sætter næsen op efter, at OnePlus 6 kan lade næsten lige så hurtigt op som Samsung Galaxy S8 og Huawei P20 Pro – S8 er den telefon, vi har testet til at have den hurtigste lynopladning på en mobil og Huawei P20 Pro er den hurtigste til at lade op i forhold til batterikapacitet.

 

Sikkerhed:
Sikkerhed er vigtigt på en mobil. Samsung Galaxy S9 kommer med kombineret ansigtsscanner og irisscanner til at højne sikkerheden, når man bruger den slags metoder til at låse op med og ellers er der også fingeraftrykscanner, kode og mønster.

Det bliver spændende at se, om OnePlus 6 kommer med en forbedret version af deres ansigtsscanner på OnePlus 5T. Den fungerede godt og hurtigt – men tingene kan jo altid gøres endnu bedre.

 

Pris: Der går rygter om, at prisen på OnePlus 6 kan nærme sig prisen på Samsung Galaxy S9 – det vil sige en pris omkring 6.500 kroner. Det er godt nok prisen på den store variant med 256 GB, men det vil svare til en prisstigning på over 2.000 kroner i forhold til 5T. Så voldsomt et spring i pris kommer ikke til at ske, så vil det i hvert fald være meget overraskende og formentlig koste rigtig mange købere.

Jeg forventer naturligvis en prisstigning og en pris fra cirka 4.300 kroner for den mindste udgave og omkring 5.000 kroner for den største udgave.

Se også: Anmeldelse af OnePlus telefoner

 

Forudbestilling og salg af OnePlus 6

OnePlus 6 bliver som sagt lanceret den 16. maj og fra den 22. maj kan du købe den ved udvalgte pop-up-events i København og Aarhus. Det rigtige salg skulle starte den 23. maj. Vi ved i hvert fald, at 3, YouSee, Telmore og Fullrate vil få telefonen i sortiment – det er ikke sikkert, at Telmore og Fullrate kan sælge den fra allerførste færd, men i hvert fald 3 og YouSee er bekræftet.

Derudover har vi talt med kilde tæt på OnePlus i Danmark, der siger, at OnePlus 6 også bliver solgt gennem Telia og Telenor. Det er dog ikke bekræftet endnu.

Som sagt kan du læse vores første indtryk og test af OnePlus 6 lige efter lanceringen – eller når det er muligt – og vi vil også præsentere de samlede specifikationer og funktioner på telefonen. Så snart OnePlus har bekræftet prisen kan du naturligvis også finde de oplysninger her på mobil.nu og du vil også kunne sammenligne priser på OnePlus 6 på telepristjek.dk, så du kan se, hvor du finder den billigst.

Se også: Nyheder om OnePlus 6

Opdateringer i sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 3/5/2018 blev bolden spillet videre med et indlæg med tematikken Test: Hvor hurtig kan man lade Nokia 8 Sirocco op? – Den kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.